Stort paradoks: Her kan markerne gødskes op til 340 kg N/ha, mens de mange vandområder er helt klare med mange fisk

- Vi har helt klart vand uden alger i vores kanaler og vandområder med masser af fisk, fortæller den hollandske mælkeproducent Erik Luiten i fredags, da Effektivt Landbrug er på besøg på hans kvæggård ved byen Aalten i det østlige Holland lige på grænsen til Tyskland.

Han er også formand for den hollandske landmandsorganisation, Agractie, der politisk ligger et sted mellem den yderliggående Farmers Defence Force og de regeringsvenlige landboforeninger LTO.

Og så driver han sammen med sin voksne søn både landbrug med malkekvæg i Holland og i Danmark ved Nr. Nebel. Lettere end de fleste kan han dermed sammenligne de aktuelle politiske forhold for praktiske landmænd i Holland og i Danmark.

- Det virker ret uforståeligt, at der er så stor forskel i kvælstofreguleringerne i de to ellers ret ens lande, fastslår han.

I Holland har der helt overvejende været skrappe krav fra regeringen om at nedbringe den luftbårne emission af N fra husdyrbrug, mens det i Danmark som bekendt er gødskningen af marker med N og derfra påstand om udledning og alvorlig påvirkning af vandmiljøet.

Modsat har Holland ikke skrappe krav til at begrænse N-gødning på markerne, og Danmark har ikke de hollandske krav om dramatiske begrænsninger i luftbåren N-emission.

I begge lande er de to vidt forskellige kvælstofreguleringer med dramatiske konsekvenser for landenes landbrug.

I Holland tales om en halvering af især kvægbruget som konsekvens.

I protest mod denne voldsomme nedlægning af landbrug blev organisationen Agractie dannet i 2029 af vrede hollandske landmænd.

Krystalklart vandmiljø med fisk

- Det paradoksale er, at vi her i Holland må give forholdsvis meget N til vores marker og samtidig ikke har problemer med alle de vandløb, kanaler og fjorde, som ligger lige op ad markerne, påpeger Erik Luiten, der som sagt også driver landbrug i Danmark og kender den kommende kvælstofregulering her.

Ifølge Agracties næstformand, Bart Belser – som Effektivt Landbrug også besøgte i fredags – så må en hollandsk landmand give 170 kg N i husdyrgødning til sine marker plus yderligere kunstgødning op til i alt 340 kg N på samme mark.

Og det som sagt uden påvirkning det ellers allestedsnærværende hollandske vandmiljø.

- Men som hollandske mælkeproducenter bliver vi dramatisk ramt af kravet om nedbringelse af emission, så det for landbrug nær Natura 2000-områder kan betyde konkurs og lukning, fortsætter formand Erik Luiten.

Han nævner, at for et mellemstort kvægbrug kan kravet om nedbringelse af emission betyde ekstraudgifter i størrelsesorden 400.000 – 500.000 euro svarende til knap 4 millioner kroner – uden ekstra indtægter til følge.

- Det vil nedlægge de fleste landbrug og banken afviser på forhånd at give lån.

Nye husdyrbrug på den anden side af grænsen

Yderligere paradoksalt bliver det, at den tyske grænse ligger få kilometer fra Erik Luitens gård. Og på den tyske side af grænsen er der ingen krav om at nedbringe emissioner fra husdyrbruget.

- Så nu bygges der en række store husdyrbrug på den tyske side, fortæller han.

Som formand for Agracties forstår han fuldt ud, at disse vidt forskellige krav i det samme landområde gør landmændene vrede.

- Både i Holland og Danmark er det hele baseret på modelberegninger og antagelser, der stikker i alle retninger, når forudsætningerne ændres lidt. Hvordan kan man nedlægge familiers livsgrundlag på så spinkel en baggrund? spørger han.