Danske DCHI øger sin biosecurity mod afrikansk svinepest

- Lige nu er vi hårdt ramt af restriktioner og begrænsninger for især transport af smågrise og slagtesvin, siger Lars Drescher, direktør i DCHI. Men han ser en ny mulighed i etablering af særlige korridorer for de

store svinefarme med høj biosecurity.

Sofarmen Fantanele. - Vi skal undgå dyrkning af majs tæt ved farmene gennem snak og henstilling til naboerne. Majs tiltrækker vildsvin og dermed risiko for ASF. Ofte skal der betales lidt til naboerne, siger Lars Drescher.
Sofarmen Fantanele. - Vi skal undgå dyrkning af majs tæt ved farmene gennem snak og henstilling til naboerne. Majs tiltrækker vildsvin og dermed risiko for ASF. Ofte skal der betales lidt til naboerne, siger Lars Drescher.

Svinefarme med multisite i Rumænien er på det seneste særlig hårdt ramt af restriktionerne i forbindelse med det sidste års tids udbrud af afrikansk svinepest (ASF).

- Der bliver nemlig etableret meget vidtrækkende zoner rundt om lokaliteter, hvor svinebesætninger bliver angrebet af ASF, fortæller Lars Drescher.

- Hele amter er lagt i den særlige zone 3, hvor grise ikke må flyttes ud af området – senest også amter uden udbrud af ASF, men som blot har grænseflade op til et andet amt med udbrud.

Lars Drescher er direktør i DCHI og Premium Porc Group, som er ejet af 98 danske investorer og har et produktionsmål på 600.000 slagtesvin i 2018 i Rumænien.

- Enkelte multisite-svinefarme i Rumænien er begyndt at aflive deres smågrise, da de ikke kan transporter dem til deres slagtesvinefarme, fortæller han.

- Og vi kan ende i den samme situation med en del af vores produktion, hvis disse restriktioner fortsætter.

Maksimal biosecurity

Ingen af DCHIs tre svinefarme i den sydlige del af Rumænien er ramt af ASF.

- Det er primært de mange små baggårds-svinehold og vildsvin, som er blevet ramt. Af de store svinefarme har fem fået konstateret ASF, og det bringer antal nedslagtede svin op over de 300.000.

Det har selvfølgelig ført til et ekstraordinært gennemtjek af alle DCHIs biosecurity-procedurer.

- Alt er sikret til det bedste, det kan være. Vi har yderligere sat insekt net op for alle ventilationshuller og startet UV-belysning af alt materiale, der bringes ind i staldområdet. Mad og cigaretter indkøbes til personalet og UV-belyses.

Flere forsøg har på det seneste vist, at ASF kan være insektbåren.

Staldpersonale og personer på besøg på DCHIs farme skal naturligvis gennem bad og hånddesinfektion inden adgang, ligesom ingen ejendele – som for eksempel mobiltelefoner - må tages med ind i stalden.

- Og så skal vi forsøge at undgå dyrkning af majs tæt ved farmene gennem snak og henstilling til naboerne. Majs tiltrækker vildsvin. Dette er vigtigt, men er svært og ofte skal der betales til naboerne, siger Lars Drescher.

Meget EU-politik i ASF

Det er især fra danske og spanske dyrlæger, at DCHI henter rådgivning om maksimal biosecurity.

- Desuden har vi stor erfaringsudveksling i erfagrupper og med svineproducenter i de andre østeuropæiske lande, der også har ASF-angreb.
Lars Drescher kan naturligvis ikke vurderer om ASF også breder sig til resten af Europa, men han kan godt se et scenarie, hvor ASF bliver en faktor, man må leve med i hele det Euro-asiatiske fastland.

- Vi er i dialog med EU, med de europæiske svineproducentforeninger og landbrugsministre og selvfølgelig med de rumænske myndigheder om at forebygge spredning.

- Måske kan vi undgå at få ASF til Danmark, men i resten af Europa bliver det svært, er hans personlige vurdering.

Der er imidlertid meget politik i håndteringen af ASF i EU-regi, hvor Tyskland og Danmark i øjeblikket har de tungeste poster.

- At forestille sig at ASF kan udryddes i Østeuropa er imidlertid utopi, understreger Lars Drescher.

- Man kan lige så godt erkende dette og så få udtænkt nogen modeller for, hvordan man driver moderne og rationel svineproduktion i landområder, hvor der er ASF til stede.

Forslag fra EU skal fremskyndes

Lars Drescher peger imidlertid på en mulig løsning både her og nu og på længere sigt.

- Fra international side er der et forslag om såkaldt compartmentalisation eller på dansk »opdeling«. Forslaget går på at give de store, godkendte svinefarme fastlagte korridorer til at bevæge dyr og materiel til og fra deres produktionsenheder.

- Det har EU godkendt, at medlemslandene i hele EU kan indføre i 2021 – men vi kan ikke vente så længe, understreger Lars Drescher.
Han savner dog meget opbakning af især de vesteuropæiske lande i EU – også fra Danmark – til at fremme denne løsning.

- Forslaget er vedtaget i EU, men vi skal have det fremskyndet til at være en reel mulighed så hurtigt som overhovedet muligt, slutter Lars Drescher.

DCH International A/S

Danskejet landbrugskoncern med 11 datterselskaber i Rumænien
 2. største svineproduktion i Rumænien med en markedsandel på knap 10%
 Produktion af 415.000 grise i 2017
 Under udvidelse til 17.500 søer
 Forventer 600.000 slagtesvin pr. år fra 2018
 Planteavl på 1.900 hektar landbrugsjord
 To foderfabrikker med daglig produktion af ca. 400 tons foder
 Lagerkapacitet på 40.000 tons korn
 Cirka 420 medarbejdere
 Omsætning på € 65 mio. i 2017

Læs også

Afrikansk svinepest er nu spredt til 156 lokaliteter i Rumænien