DLF har vokseværk i Sydamerika

Med købet af PGG Wrightson Seeds i 2019 har DLF nu et betydeligt bedre fundament for at få en større markedsandel af et kæmpe marked for frø i lande som Argentina, Uruguay og Brasilien med arter og sorter, som egner sig til de meget forskellige klimatiske betingelser

David Rochon (tv) er avlschef i PGG Wrightson Seeds i Argentina, og Mateo Gueventter (th) er kvalitetschef for de råvarer, der kommer ind fra avlerne. Fotos: Niels Damsgaard Hansen Der er meget frø på lager i pakninger, som er klar til at blive leveret til landmændene.  
Vårbyg er en afgrøde, der er på vej frem i de dele af Argentina, hvor klimaet ikke er alt for varmt og tørt. Udbytterne er gode, og byggen kan blandt andet bruges til malt. En brovægt er et ”must” til indvejning af frø fra avlerne, og det samme er udtagning af prøver til analyse af kvaliteten. Det foregår på samme måde som i EU.

Pløjning er stort set et helt overstået kapitel i Argentina, Uruguay og Brasilien. I stedet sås direkte med såmaskiner som denne. Francisco Ollua har avlet frø for DLF og blev besøgt af en gruppe danske landmænd i november 2018. Det skårlagte græsfrø hos Francisco Ollua bliver tærsket med denne mejetærsker med pickup.
Zanello er en argentinsk, knækstyret traktor, som er forholdsvis populær. Men de store, globale mærker er de dominerende. Græsfrø på skår klar til tærskning. Genvæksten i det varme vejr er enorm, når bare jorden indeholder tilstrækkelig med vand som her. Græsfrø på skår klar til tærskning.

Det var en ordentligt mundfuld, DLF i 2018 tog ind med beslutningen om at købe hele frødivisionen i det kinesisk ejede selskab PGG Wrightson med hovedsæde i New Zealand.

Fusionen blev endelig godkendt af konkurrencemyndighederne i slutningen af april 2019 efter godt et halvt års venten. 

Med ét slag var ejerne af andelsselskabet DLF, de danske frøavlere, blevet verdensomspændende. Men ikke nok med det. For de var nu også ejere af et selskab med en omsætning på knapt to milliarder kroner og cirka 700 medarbejdere.

Hvor DLF hidtil især var stærk på den nordlige halvkugle, var PGG Wrightson Seeds meget stærk på den sydlige halvkugle. Nemlig i New Zealand, Australien, Sydafrika og de største landbrugslande i Sydamerika - Argentina, Brasilien og Uruguay.

Det var derfor også med stor interesse, at en gruppe danske landmænd på studietur med Effektivt Landbrug og Rejsogoplev i starten af december 2019 besøgte det argentinske hovedkontor for PGG Wrightson Seeds – som er navnet på det fortsættende selskab.

Anerkendt navn i frøavl

Herhjemme var der næppe mange af os, der havde hørt navnet PGG Wrightson Seeds, før DLF meddelte, at det var købt på betingelse af godkendelse fra diverse konkurrencemyndigheder. 

Men på den sydlige halvkugle har navnet i en årrække været synonymt med en af de største spillere inden for frøavlen. På den måde købte DLF sig også retten til et kendt og anerkendt varemærke i stedet for selv at skulle bruge en masse resurser på at oparbejde DLF-navnet. 

Faktisk var DLF allerede til stede i såvel Argentina som Uruguay, inden PGG Wrightson Seeds blev købt. Nemlig i form af først DLF Estero i Uruguay og senere med køb af frøfirmaet GAPP Semillas i Argentina.

Størst i Uruguay til nu

DLF var allerede godt i gang, især i Uruguay, inden overtagelsen af PGG Wrightson Seeds. 

- Vores markedsandel var på vej op, men efter overtagelsen er vi nu på cirka 60 procent i Uruguay og cirka 15 procent i Argentina, fortæller David Rochon.

Han er avlschef i PGG Wrightson Seeds i Argentina og har 16 års erfaring i frøbranchen. Derfor ved han om nogen noget om forholdene - og kan også vurdere nogle af de forskelle, der mellem frøavlen i Argentina og Danmark.

- I er meget langt fremme i forhold til os som følge af lang tradition for frøavl. Dermed har I også et meget større knowhow, mener han.

Græs og lucerne til især kødkvæg

Forbruget af oksekød i Argentina har traditionelt været højt, og det hænger sammen med årtiers tradition for afgræsning af pampassen. Man kan godt sige, at ordet pampas betyder det samme som prærie, nemlig oprindelige, vidtstrakte græsarealer med naturligt forekommende arter.

Men de mange indvandrede begyndte allerede tidligt at opdyrke den bedste jord på pampassen, mens den ringere jord langt op i nutiden forblev i græs.

Kvæget græssede dog ikke kun på de naturlige græsser, men også på kulturgræsser. Det vil sige, at der var og er fortsat et stort behov for græsfrø samt kløver- og lucernefrø. Det gælder stadig, selvom kvægbestanden falder og stadig mere jord tages ind til dyrkning af sojabønner, majs og hvede med flere afgrøder.

De mest udbredte arter af græs er rajgræs og strandsvingel, som PGG Wrightson Seeds alle forædler og har i fremavl af ude hos landmænd i forskellige dele af Argentina, Uruguay og Brasilien. 

Færre traditioner for frøavl

En af de noget større udfordringer ved frøavlen i Sydamerika er, at landmændene bredt set ikke har tradition for at dyrke andre afgrøder end de gængse som sojabønner, majs, hvede, solsikker og nogle få andre.

- Når vi søger avlere til at opformere vores sorter, er det svært at finde erfarne landmænd, konstaterer David Rochon.

Han og Mateo Gueventter er nemlig omhyggelige med at besøge og dermed få en dialog med de landmænd, som viser interesse for at blive frøavlere.

- De fleste har ikke beskæftiget sig med frøavl før, og de har ikke det nødvendige udstyr som tørreri, pickup til mejetærskeren og så videre.

- Det er heller ikke sikkert, de hverken har vilje eller penge til at investere i det nødvendige, forklarer han.

Når de er ude hos landmænd, forhører de sig også om, hvorvidt der er andre landmænd på egnen, som måske har interesse i at blive avlere.
Ved årsskiftet 2019-20 var der omkring 75 frøavlere i regi af PGG Wrightson Seeds i Argentina og cirka 150 i Uruguay. 

Store klimaforskelle 

På et landkort ser Argentina og Uruguay tilsammen måske ikke så store ud. Men det er bare fordi, den anvendte målestok er meget forskellig fra den brugt til danmarkskortene. For alene Argentina er lige omkring 65 gange større end Danmark.

- Så vi har at gøre med temmelig store klimaforskelle fra nord til syd og fra øst til vest, påpeger David Rochon.

De to lande har også et ret anderledes klima end Danmark. I de dele af landet, hvor frøavl er aktuel, nemlig i et stort område vest for hovedstaden Buenos Aires, bliver det meget varmt om sommeren, mens frostgrader om vinteren er sjældne.

- Nedbøren varierer meget fra år til år, og vanding er derfor en forudsætning, hvis risikoen ved frøavl skal minimeres, fastslår han.

Mange landmænd råder bare ikke over vandingsanlæg, så det sætter også en begrænsning på antal mulige frøavlere.

Svært at finde avlere

Alene af de førnævnte årsager har PGG Wrightson Seeds derfor en udfordring i at finde frem til gode frøavlere.

En anden faktor, som vanskeliggør at finde gode frøavlere, er en udbredt forpagtning på meget korte kontrakter – og så selvfølgelig prisrelationen mellem de forskellige afgrøder.

- En afgrøde som hvidkløver giver omkring 20 procent højere dækningsbidrag end soja, majs og hvede. 

- Græsfrø giver også lidt mere end de traditionelle afgrøder, men ikke så meget som hvidkløver, siger David Rochon.

Jordlejen pr. hektar for et år for bedre jord er værdien af cirka to ton soja, og jorden koster afhængig af bonitet op til 150.000 kroner pr. hektar. 

- Derfor er landmændene heller ikke indstillet på at løbe en større risiko, påpeger han. 

Men selvom det nu er op ad bakke at få dygtige avlere, var det klare indtryk, at PGG Wrightson Seeds har sat sig for, at det også skal lykkes. 

redaktion@effektivtlandbrug.dk
telefon 70 15 12 37

Mange års erfaring

  • PGG Wrightson Seeds startede i Uruguay i 1998, kom til Argentina i 2007 og Brasilien i 2013
  • Fokus er især på forskellige typer rajgræsser, strandsvingel, lucerne og hvidkløver, men der bliver også produceret frø på andre lokale kløverarter og græsser. Som i alle øvrige lande med frøavl er der fremavl af nye sorter, som opformeres hos landmænd, der indgår en kontrakt
  • Undervejs kontrolleres markerne, og efter høst analyserer både PGG Wrightson Seeds og myndighederne kvaliteten af frøet med hensyn til renhed, ukrudtsindhold og spireevne
  • I alm. rajgræs er normaludbyttet 300-800 kg pr. hektar, og i de bedste marker op til 1.500 kg pr. hektar. I strandsvingel er udbyttet i de lavest ydende marker 300 kg pr. hektar og i de højest ydende op til 900 kg pr. hektar
  • Hvidkløver kan give op til 800 kg pr. hektar på de bedste lokaliteter mod syd (hvor det er køligst) og omkring 350 kg pr. hektar længere mod nord (hvor det er varmest)

Læs også