Korrekt håndtering af husdyrgødningen hjælper til plus på bundlinjen

Ifølge Martin Nørregaard Hansen, landskonsulent, Seges, kan der være økonomi i at forsure den gylle, der tilføres vintersæd.

- Tidligere forsøg har vist, at forsuring af den gylle, der tilføres vintersæd, typisk giver et merudbytte på mellem 1,5 og 2 hkg pr. ha. Værdien af merudbyttet svarer nogenlunde til de ekstraomkostninger, der er ved forsuring, siger han og henviser på Landbrugsinfo til, at indførslen af de nuværende økonomisk optimale kvælstofnormer dog betyder, at merudbyttet ved forsuring i dag er lavere end tidligere.

- Der er derfor under normale forhold ikke længere økonomisk gevinst ved at forsure gylle, der tilføres vintersæd. Forsuring kan dog stadig være økonomisk fordelagtigt ved udbringning af gylle med et højt pH (eksempelvis afgasset gylle), tyk gylle og ved udbringning på tørre, varme og blæsende dage, lyder det fra Martin Nørregaard Hansen.

Hæmmere

Er det så en god ide at tilsætte nitrifikationshæmmere til den udbragte gylle?

- Nitrifikationshæmmerne forsinker omdannelsen af gyllens ammoniumkvælstof til nitratkvælstof, hvilket potentielt reducerer risikoen for nitratudvaskning, da ammoniumkvælstof er mindre udsat for at kunne udvaskes end nitratkvælstof.

Ifølge Martin Nørregaard Hansen vil nitrifikationshæmmerne primært have effekt ved meget nedbør efter gyllens udbringning, ved udbringning på sandede jorder, og hvis gyllen udbringes tidligt i forhold til afgrødens vækst.

Man kan derfor vælge at tilsætte nitrifikationshæmmere til gylle som en forsikring mod risiko for nitratudvaskning, hvis man udbringer gylle meget tidligt i forhold til afgrødens vækst, og specielt ved udbringning af gylle til sandet jord i nedbørsrige områder af landet.

Effekter

- De seneste års landsforsøg har ikke vist sikre udbytteeffekter ved tilsætning af nitrifikationshæmmere til gylle, der udbringes til vår- og vintersæd. Størst effekt af nitrifikationshæmmer er fundet i afgrøder som kartofler, roer og majs, hvor der går forholdsvis lang tid fra gyllens udbringning, til afgrøden er så meget i vækst, at den har optaget hovedparten af den tilførte kvælstofmængde i gyllen.

- Tilsvarende har man i enkelte år fundet positive udbytteeffekter af nitrifikationshæmmere ved tildeling af forholdsvis store mængder gylle til vinterraps i efteråret, siger landskonsulenten.

Bør svinegylle til vårsæd på lerjord udbringes før såning eller efter fremspiring?

- På sandjord får man som hovedregel den højeste og mest sikre udnyttelse af gyllens næringsstoffer ved at nedfælde gyllen inden såning. Herved undgår man også de lugtgener, der er ved udbringningen og de afgrødeskader, det giver at køre i den fremspirede afgrøde. På sandjord viser forsøg samme udbytte ved pløjning før nedfældning af gylle, som ved nedfældning før pløjning.

På lerjord viser flere års forsøg, at der kan opnås samme udbytte ved tilførsel af slangeudlagt gylle efter fremspiring som ved nedfældning før såning. Forsøgene viser desuden, at tildeling af gylle efter fremspiring typisk øger proteinindholdet i kernen med cirka 0,5 procentenheder i forhold til nedfældning før såning.

Kvæggylle

Er det en god ide at udbringe kvæggylle i vintersæd?

- Kvæggylle har sammenlignet med svinegylle et højere tørstofindhold og et højere indhold af organisk bundet kvælstof. Dette betyder, at kvæggyllen siver langsommere ned i jorden, og at det tager længere tid, før kvælstofindholdet bliver tilgængeligt for afgrøden.

- Gødningsværdien af kvæggylle er derfor højere ved nedfældning før såning af vårafgrøder end ved udlægning med slæbeslanger i vintersæd, siger Martin Nørregaard Hansen.

Hvis man ikke har andre alternativer end udbringning i vintersæd, bør udbringningen ske så tidligt som muligt for at begrænse ammoniaktabet og sikre, at omsætningen af det organisk bundne kvælstof sker i vækstsæsonen. Ved sen tildeling af kvæggylle til vintersæd i varme og tørre perioder, kan man med fordel forsure gyllen for at begrænse ammoniaktabet.

Analyser

Bør man få udtaget analyser af sin gylle før udbringningsperioden?

- Ja, lyder det klart fra landskonsulenten, der uddyber.

- Kendskab til gyllens indhold af næringsstoffer er afgørende for, at man undgår over- eller undergødskning af afgrøden. Husdyrgødningens indhold af næringsstoffer varierer betydeligt mellem bedrifter, mellem gylletanke og mellem årene, og svarer sjældent til det næringsstofindhold, der fremgår af normtalsopgørelser.

- Det anbefales derfor, at man får foretaget en analyse af gyllens næringsstofindhold inden udbringningssæsonen.

Behovet for analyse af gyllen vurderes øget i forbindelse med, at kvælstofnormerne nu er økonomisk optimale. Den højere tilladte kvælstofdosering kan føre til risiko for lejesæd i forbindelse med en eventuel overgødskning ved højere kvælstofindhold i gyllen end forventet.

Udnyttelse

Hvordan vurderer jeg ammoniakfordampningen og kvælstofudnyttelsen af den gylle, jeg udbringer?

Kvælstofudnyttelsen af den gylle, der udbringes, afhænger ifølge Martin Nørregaard Hansen blandt andet af, hvor stor en andel af gyllens kvælstofindhold, der tabes som ammoniak i forbindelse med gyllens udbringning.

Ammoniaktabet afhænger igen af de klimatiske forhold under udbringningen, gyllens sammensætning og den teknik, der benyttes til udbringningen.

Kvælstofudnyttelsen af ens gylle afhænger derfor betydeligt af hvordan, hvor og hvornår den udbringes. En ny gratis web-app kan benyttes til at beregne den aktuelle gødningsværdi.

Gylleeffekt

Seges har i samarbejde med Aarhus og Syddansk Universitet udarbejdet web-appen gylleeffekt.dlbr.dk. Web-appen kan benyttes til at beregne den aktuelle næringsstofværdi af gylle udbragt på et givet tidspunkt.

Programmet inddrager automatisk klimaforholdene på det valgte udbringningstidspunkt, hvorfor der alene skal indtastes lokalitet, afgrøde, valgt udbringningsteknik og gyllens indhold af næringsstoffer.