Heste og gæster fyldte hallen på Hesselhoej

Det blev til fuldt hus, da Hesselhoej skærtorsdag inviterede til hingstefremvisning og indvielse af deres nye faciliteter i Asperup.

Den kun 4-årige sorte hingst, Hallifax Lyng e. Schwarzgold/Aston Martin viste imponerende gangarter i de lidt overvældende omgivelser i ridehallen. Der blev også vist afkom efter de fire avlshingste. Her er det et hoppeføl efter Hesselhoej Donkey Boss

Anders S. Hoeck stod for fremvisningen af staldens fire avlshingste. Her er det Hesselhoej Donkey Boss, der i år er kåret som bedste danske 4 års. En to-års rød hoppe efter Highfive Fuglsang fra Stutteri Hønnerup viste også sine allerede meget lovende gangarter.

Der er store forventninger til den syvårige avlshingst Highfive Fuglsang, som Anders S. Hoeck fremviste i en clinic. Efter fremvisningen fik de mange fremmødte også mulighed for se de nye stalde. Wellness afdelingen med solarie, vaske- og striglepladser.

Godt guidet af speaker Flemming Schultz og Hans Jørgen Hoeck blev de adskillige gæster ved påskens åbent hus og indvielse på stutteri Hesselhoej i Asperup præsenteret for staldens fire avlshingste og enkelte af de fire hingstes afkom.

Anders S. Hoeck (19 år) stod for fremvisningen af de fire avlshingste: Hesselhoej Rock a Billy e. Revolution/Blue Hors Hertug, Hallifax Lyng e. Schwarzgold/Aston Martin, Hesselhoej Donkey Boss e. Hesselhøj Donkey Boy/Blue Hors Zack, og Highfive Fuglsang e. Grand Galaxy Win/De Niro.

Det var noget tid siden, at den 4-årige Hesselhoej Donkey Boss sidst er vist frem, men hingsten imponerede åbenlyst dagens publikum. Hingsten er netop kåret som bedste danske 4 års og vinder af Aage Ravns vandrepokal.

Inden den 7-årige Highfive Fuglsang kom på banen, blev afkom præsenteret af selvsamme hingst. Blandt andet en to-års rød hoppe fra Stutteri Hønnerup.

- Den har virkelig en elastisk trav. Den skubber af. Man kan næsten fornemme, hvordan den bliver at sidde på, lød kommentaren blandt andet under fremvisningen.

 

Store forventninger

Herefter red Anders S. Hoeck ind på den skimlede hingst – Highfive Fuglsang, som han fremviste i en clinic, hvor både han og Hans Jørgen Hoeck ikke lagde skjul på de store forventninger, der er til hingsten, der blev færdigkåret i 2019.

- Da jeg sad på ham for første gang, var jeg ikke i tvivl om, at det var den bedste hest, jeg nogensinde havde siddet på. Han har udviklet sig hele tiden. Det man har drømt om, at han skulle blive til, det er han også blevet, lød det blandt andet fra Anders S. Hoeck.

Udover muligheden for at dykke ned i udvalget af forfriskninger ved opvisningsringen, fik de mange fremmødte mulighed for at se de nye faciliteter efter fremvisningen. Herunder de mange løsdriftsbokse med de unge heste, der også har mulighed for at gå udenfor, wellness afdelingen med solarie, vaske- og striglepladser, den ekstra ridehal, skridtmaskinen og ridebanerne placeret med udsigt over Båring Vig.

Der er i alt plads til 74 heste i de nye stalde.

Læs også