Dyrlæge om hestevelfærd: - Vi har alle sammen et ansvar

- Hvis vi kigger på bedømmelse af heste i fremtiden, så skal der være øget fokus på hestevelfærd. Men hvordan skal vi gøre det?

- Vi kan også gå ind og sige, hvem har ansvaret? Hvis I spørger mig, så er det os alle sammen. Det er avlere, det er folk, der har ungheste, der forbereder hestene på at blive redet på og gå ind i en ridehestekarriere, det er ryttere, det er trænere, opstaldningsansvarlige, det er officials, og det er organisationer, der varetager sportsformater.

- Vi har alle sammen et ansvar.

Fagdyrlæge Mette Uldahl fra Vejle Hestepraksis arbejder til daglig som projektorienteret dyrlæge, hvor hun har en platform, hvorfra hun arbejder ind i forskellige organisationer. En af organisationerne er Dansk Ride Forbund, hvor hun har været veterinærkonsulent i 12 år, ligesom hun i øjeblikket også arbejder indenfor europæisk politik, som first vice president indenfor den europæiske dyrlægeforening.

- Meget af det, jeg laver, handler altid om dyrevelfærd, lød det indledningsvist fra dyrlægen, da hun i sit indlæg på årets Hestekongres i Kolding netop satte hestevelfærd på dagsordenen.

- Det handler rigtig meget om etik og transformation, og på den måde kommer jeg faktisk også ind over menneskeadfærd hele tiden, selvom jeg fra starten af min karriere havde tænkt, at jeg skulle holde mig fra mennesker. Derfor skulle jeg være dyrlæge. Men det viser sig jo, at dyr også har rigtig meget at gøre med mennesker, så hvis man ikke også beskæftiger sig med menneskene, så får man alligevel ikke styr på noget, fortsatte Mette Uldahl omkring sit arbejde med dyrevelfærd.

Ingen kan frasige sig ansvaret

Mette Uldahl påpegede, at ingen af os kan frasige os ansvaret i forhold til dyrevelfærd.

- I det mindste har man sin stemme til at melde sig ind i klubber og forbund og udøve sin stemme. Det vil jeg virkelig anbefale, at I gør, for det er min egen personlige oplevelse, at det gør en kæmpe forskel, hvis man lader sin stemme blive hørt, lød opfordringen.

Dyrlægen understregede, at hestevelfærd altid er et vigtigt emne at debattere. Det har de sidste år jo ikke mindst vist, hvor alle har et synspunkt. Det er, ifølge Mette Uldahl, en god situation, fordi det giver et bredt spektrum til at få input.

- Man er nødt til at være nysgerrig, når man lytter på de her input, og man er også nødt til at indse med sig selv, at man altid kan lære, og man derfor er nødt til at være åben, når man lytter. Det tror jeg er en del af den læring, som vi står foran, men hvor der er rykket rigtig meget indenfor slutningen af 2023.

Det handler om dyrenes egne oplevelser

- Hestevelfærd er en løbende udvikling og har brug for en løbende og åben debat, og det er en nødvendig debat. Nogle gange kan det godt gøre ondt at tage en debat, der er svær, særligt hvis der er mange menneskelige følelser i den, understregede Mette Uldahl.

Dyrlægen forklarede nærmere, at dyrevelfærd ikke handler om, hvad mennesker synes, tænker eller siger, er godt eller dårligt for dyrene. Det handler om dyrenes egne oplevelser af, hvad der er positivt, negativt eller neutralt, og det skal gerne være på en måde, hvor man objektivt ud fra dyrenes eget sprog og egen adfærd kan gå ind og sige, at de basale behov opfyldes.

Ifølge Mette Uldahl er der sket et paradigmeskifte de seneste 10 år, men det er speedet op de seneste fem år i forhold til, hvordan vi ser dyr.

Brugsværdi kontra egenværdi

- Det er noget, som landbruget bøvler en del med, men det er også noget, som vi kan mærke, der giver en del forvirring i de diskussioner, vi har.

- Førhen snakkede vi meget om, at dyret havde en brugsværdi. Det var relateret til, hvad mennesket kunne få ud af dyret. I dag tager man udgangspunkt i, at dyret har en egenværdi, der er meget forskellig fra brugsværdien.

Sammen med en forskergruppe bestående af en tysk etiker og en fransk dyreetiker har Mette Uldahl lavet en model til netop at sige, hvordan vi kan have diskussionen, hvis vi inde i det her paradigmeskifte snakker om dyrets egenværdi og skal fastsætte, hvad man må bruge dyret til.

Forvirringen opstår, når en hest i løbet af samme liv kan have de tre brugsformer: kæledyr, sportsdyr og slagtedyr. Her kan måden lovgivningen er bygget op på i forhold til, hvordan man må bruge dyrene, være meget forskellig i forhold til, hvad brugsværdien er.

- Det er en udfordring, når man står med samme slags dyr, der går ind under tre forskellige typer lovgivning. Det giver forvirring, og det gør det i hvert fald også ved hestene, når vi diskuterer, hvad vi må bruge dem til, forklarede Mette Uldahl.

Egenværdien ændres

Dyrets egenværdi afhænger af de basale behov, adfærd og trivsel – det handler om »det gode liv«.

Dyrlægen forklarede nærmere, at forskningen er medvirkende til, at måden, hvorpå egenværdien fastsættes, ændres hele tiden.

Mette Uldahl gav blandt andet et eksempel fra et studie fra 2020, hvor man fandt frem til, at rotter, der lever i familier, kan joke med hinanden og har grineadfærd, hvis de hygger sig med hinanden. Man har bare aldrig vidst det, fordi grineadfærden er oppe i et ultralydsspektrum, som menneskets øre ikke kan høre.

- Det er et rigtig godt eksempel på, at vi som mennesker er nødt til at forstå, at vi opfatter virkeligheden ud fra vores eget sanseapparat. Det er ikke det samme, som at vi opfatter den fulde virkelighed i forhold til, hvad andre dyr oplever.

- Hvis vi er oppe at snakke i det her gear, så skal vi kunne argumentere for, når vi kompromitterer hestens ret til at være, som den er – hest med de basale behov – hvordan har vi så retten, og hvornår har man retten til at ride på den, lød det fra Mette Uldahl.

- Dyreetisk Råd har sagt, at vi har ret til at bruge hesten i sport, men vi skal tage vare på hesten, når vi gør det, for ellers kan vi ikke sige, at det er ret og rimeligt, at vi for sjov tager ud og rider på heste eller starter konkurrencer. Det handler om proportionalitet, påpegede dyrlægen.

Social License to Operate

I 2023 satte samfundet spørgsmålstegn ved, om hestesporten gør det godt nok.

Svaret er, ifølge Mette Uldahl, betingelsen for, om man har det der hedder Social License to Operate.

- Hvis man ikke har Social License to Operate – tillid – så bliver der i højere grad lovgivning. Det er derfor vigtigt, at vi har den her Social License to Operate, og at vi har den her åbne og løbende debat om hestevelfærd i vores interne miljø, og at vi lytter på alle, der siger noget.