Resultat af forsøg med no-till skal nu vise sig i høsten på Nordlangeland

Selvom der mange steder i landet meldes om, at vinterbyggen nu er i hus, så var kornet på Nordlangeland dog først endeligt modent torsdag i denne uge. Og da det var samme dag, som de 40 hektar hvidkløver skulle i hus, så kunne de to New Holland-mejetærskere først komme i gang et godt stykke over middag i vinterbygmarkerne.

Man kunne mærke travlheden hos Ulrik Bremholm fra Rubenlund Agro, der sad i den ene af mejetærskerne, fordi vejrudsigten pegede på, at der ville komme en god mængde vand i løbet af den sene eftermiddag.

- Det er en bonus rent høstmæssigt i dag, fordi vi ikke havde regnet med at nå andet end hvidkløveren. Men så tog vi chancen og kørte ud for at se, om vi kunne få noget af det vinterbyg her. Og indtil videre har vi jo så taget 21 hektar, lød fra Ulrik Bremholm klokken 15 torsdag.

Tættere på 8 end 9

Udbyttet her i vinterbyggen regner Ulrik Bremholm med ligger på omtrent 8 tons.

- Vi har ikke kalibreret noget endnu, så jeg er ikke 100 procent sikker, men jeg er 90 procent sikker på, at vi ligger tættere på 9 end på 8, siger han.

Blandt andet dette års vinterbyg på samlet set 100 hektar er blevet sået efter no-till-princippet. Ud af Ulrik Bremholms bedrift på cirka 1750 hektar er de 350 hektar blevet sået efter dette princip. Og det er noget, der gør dette års høst ekstra spændende.

- Det har ikke været noget, jeg tør, eller kan, binde an med sådan 100 procent fra den ene dag til den anden. Man skal have taget nogle små skridt, inden man tager de store. Men det er en rigtig spændende udvikling, der er, siger Ulrik Bremholm, der hele tiden forsøger at tænke nye bæredygtighedstanker.

Bæredygtighed

Hvordan udbyttet helt præcist lander på no-till-markerne er af lidt mindre vigtighed i forhold til det overordnede fokus på bæredygtighed.

- Jeg håber da selvfølgelig, at det medfører et bedre udbytte. Jeg tænker selvfølgelig over, at vi skal sænke vores omkostninger og forbedre udbyttet. Helst på samme tid. Men det nye spændende er, at vi får det her bæredygtighedselement ind i det, siger Ulrik Bremholm.

Ulrik Bremholm har 170 hektar, der drives økologisk, hvor der ikke vil kunne drives no-till, og derudover er der også en række specialafgrøder, hvor han har svært ved at se, at no-till vil fungere på den korte bane.

- Jeg glæder mig til, at man får fundet et styringsredskab. For hvad er egentlig måltallene i forhold til bæredygtighed? Er det CO2-ækvalenter per producerede tons, eller hvordan Søren er det, vi skal håndtere det her. Jeg synes, det er en spændende debat, siger han.

Balance

Hvad forbinder du med bæredygtighed?

- Jamen, det er vel en form for balance med naturen. Vi dyrker afgrøder, og det har en eller anden værdi, men samtidig har det en belastning, og der skal vi prøve at afveje, om den er for stor eller lille. Vi har lavet grønt regnskab i mange år i forbindelse med de ressourcer, vi bruger i vores planteavl og griseproduktion.

- Jeg synes faktisk, det er spændende, at det er kommet rigtigt på dagsordenen, at vi forholder os kritisk til alle de ressourcer, vi bruger. Men samtidig må vi jo også konstatere nødvendigheden af, at vi skal bruge mad til mennesker og afgrøder til vores dyr. Jeg synes, der er en god og konstruktiv dialog med vores omverden om vigtigheden af det her, siger Ulrik Bremholm.

alexander@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 55