Direktøren i Danish Agro, Henning Fogh, har fået fire hurtige spørgsmål om høsten.
Hvordan påvirker den sene såning i foråret og den efterfølgende tørke kvaliteten af høsten 2023?
- Landbruget er vant til at arbejde sammen med vind og vejr. Det er en forudsætning for vores virke. I år har vi dog oplevet noget mere drilsk vejr, og det har haft en større indvirkning på høsten, end vi ser ved mere normale høstår. Den gødning, der blev spredt ud til planterne efter såning i foråret, havde vanskeligt ved at blive optaget på grund den tørre periode. Da der endelig kom vand, begyndte planterne at optage kvælstoffet.
Eftersom planterne blev sået sent, og fordi det var tørt, er der blevet afsat færre kerner end normalt, og der tildeles dermed forholdsvis meget kvælstof til hver enkelt kerne. Det udmønter sig i, at der formentlig kommer et højere proteinindhold i det korn, der høstes, end vi så ved sidste års høst. Dette er positivt ved foderkorn, hvor proteinindholdet er vigtigt. Til gengæld er det en udfordring for dem, der har maltbyg på markerne, da der her ønskes et lavere proteinindhold, for at det kan bruges til malt.
Borreby gods har høstet den sidste efterårssåede vårbyg
Hvad er dine forventninger til årets høst?
- Forventningen til høsten 2023 er lidt blandet, afhængig af hvor i landet man bor, og hvilke afgrøder man har på sine marker. De tørre måneder i foråret og forsommeren – som var de tørreste i mange år – sætter sig naturligvis i udbytterne. Samtidig var foråret flere steder præget af koldt vejr, hvilket gjorde, at afgrøderne var senere udviklet end normalt. De vintersåede afgrøder har derimod haft bedre vækstbetingelser, men de presses også af tørken.
Med det forholdsvis lille areal, der på nuværende tidspunkt er høstet, ser det ud til, at vinterbyggen giver et bedre udbytte end forventet. Kvaliteten er også en lille smule bedre end forventet. Samlet set vil vi i år dog få en udbyttemæssigt mindre høst end sidste år. Hvis vinterbyggen bruges som parameter, er det de efterårssåede afgrøder, der klarer sig bedst igennem denne vækstsæson. Det bliver derfor en høst, hvor der er stor forskel på grund af både geografien, og hvilke afgrøder den enkelte landmand har på sine marker, og ikke mindst hvornår afgrøderne er sået.
Hvad skal de danske landmænd være særligt opmærksomme på i år i forhold til tidligere år?
- Høsten i år kræver især fokus på oplagring. I skrivende stund ser vi ind i en periode med ustadigt vejr, og det giver udfordringer med genvækst, i særdeleshed i vårsæden. Senere kan dette give problemer, og det er meget vigtigt, at landmændene ved oplagring er opmærksomme på de grønne kerner, der kan være i høsten som konsekvens af genvækst. Disse grønne kerner vil typisk give fugt, og hvis der ved oplagring ikke sørges for at blæse i kornet eller tørre det, vil kornet ligge og tage skade.
Herudover skal landmændene være særligt opmærksomme på, at høsten i år kan animere til brug af nedvisningsmidler i afgrøderne inden høst for blandt andet at bekæmpe genvækst. Det er vigtigt at være opmærksom på, at nedvisningsmidler ikke må bruges inden høst i afgrøder til konsum, eksempelvis brødkorn og maltbyg. Det er forbudt, og der er i dag testprogrammer, hvor afgrøderne løbende testes, så vi værner om den danske eksport af disse afgrøder til udlandet og til de danske møller og malterier.
Har tørken også betydning for selve høstafviklingen?
- Vi har en lidt speciel situation i år i forhold til de tidligere år. Grundet tørken er høsten af frøgræs og vinterbyg flere steder i landet faldet tidligere end vanligt. Samtidig gør den sene såning og det ustadige vejr over sommeren, at høsten af de senere afgrøder for manges vedkommende trækker ud, fordi afgrøderne modner over længere tid. For nogle landmænd kan dette dog være en fordel, da det betyder, at man kan fordele høstkapaciteten over en længere periode.
Vores store, landsdækkende afdelingsnet er åbent i hele høstperioden og klar til at supportere landbruget, så landmændene kan få høstet alle afgrøder, både de tidlige og de sene. Hermed sikrer vi en god og rolig høstafvikling for landmændene, der gebyrfrit kan indlevere deres afgrøder til os.