Stigende tendens for antibiotikaresistens i campylobacter og salmonella

En stor del af de salmonella- og campylobacterbakterier, der er indsamlet som en del af overvågningsprogrammer i EU, er resistente overfor antibiotikatyper, som ofte bliver brugt til at behandle infektioner i mennesker og dyr, skriver DTU Fødevareinstituttet.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, og det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol, ECDC, har udgivet EU-rapporten for 2019/2020 over forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i mennesker, fødevareproducerende dyr og kød, oplyser DTU Fødevareinstituttet. 

Campylobacter var den mest rapporterede infektion overført fra dyr til menneske (zoonose) i EU i 2020 og den hyppigst rapporterede årsag til fødevarebåren sygdom. En stor del af de campylobacterbakterier, der er indsamlet som en del af overvågningsprogrammet, var resistente overfor ciprofloxacin, en type antibiotika der er almindeligt anvendt til at behandle infektioner hos mennesker. 

Mellem 2015 og 2019, blev der i flere lande observeret stigende tendenser for resistens i mennesker. 

Salmonella var den næsthyppigst rapporterede zoonose i EU og en stor andel af de indsamlede humane salmonellaprøver var resistente over for flere typer antibiotika. Der var dog stor variation i resistensforekomsten mellem landene, og Danmark var blandt de lande med de laveste resistensniveauer i salmonellabakterier fra mennesker. 

I Salmonella enteritidis, som er den mest almindelige type salmonella hos mennesker i EU, er der set en stigende tendens til resistens overfor antibiotika af typen quinolon/fluoroquinolon. Der er til gengæld set et fald i resistensen overfor tetracykliner og ampicillin i Salmonella typhimurium fra mennesker i en række lande i perioden 2016-2020. 

På trods af de stigende tendenser til resistens mod nogle typer antibiotika, forekommer kombineret resistens for kritisk vigtige antibiotika – defineret som resistens for to forskellige antibiotika -  kun i mindre grad i E. coli, salmonella og campylobacter fra mennesker og fødevareproducerende dyr, oplyser DTU Fødevareinstituttet.

Læs også