Den miljø- og sundhedsmæssige belastning fra landbrugets pesticidforbrug steg i 2023, selvom det samlede salg af pesticider faldt. Det viser den nyeste bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Stigningen i belastningen skyldes især anvendelsen af nye midler til bekæmpelse af kartoffelskimmel, efter at cyazofamid blev forbudt, og at resistens mod aktivstoffet mandipropamid har givet udfordringer. Derfor har kartoffelavlere taget nye midler i brug, som har en højere belastning.

Den samlede belastning fra solgte pesticider – målt ved pesticidbelastningsindikatoren (PBI) – faldt med 19 procent fra 2022 til 2023 og ligger nu på 1,93. Til gengæld steg belastningen fra det faktiske forbrug i jordbruget til 1,68, hvilket er højere end de foregående tre dyrkningsår.

Siden 2011 er den samlede belastning fra pesticidforbruget dog faldet med 43 procent, og brugen af de mest problematiske stoffer i private haver er også reduceret. Glyphosat er blandt andet udfaset på belægninger, og i stedet bruges nu mere let-nedbrydelige midler som eddikesyre og pelargonsyre – dog i større mængder for samme effekt.

Hos Landbrug & Fødevarer Planter synes formanden Torben Hansen, at det er positivt, at salget af bekæmpelsesmidler hos danske landmænd faldt med 19 procent i forhold til 2022.

- Vi kan konstatere, at salget af bekæmpelsesmidler er faldet fra 2022 til 2023. Det er en udvikling, som stemmer overens med det, vi forventede, og som vi derfor glæder os over, siger han, og tilføjer:

- Siden vi begyndte at måle i 2011, er forbruget reduceret med 43 procent, og den udvikling ser vi fortsætte. Det er et tydeligt bevis på det gode landmandskab, og at vores dygtige landmænd arbejder for en fremtid, hvor vi belaster miljøet mindre men kan producere de samme, gode fødevarer.