Flere vil være Turbo-landmænd

I januar 2022 starter landbrugsuddannelsens specialdesignede forløb for studenter, og flere end normalt har fået øjnene op for denne mulighed på Asmildkloster Landbrugsskole. Det afkortede uddannelsesforløb kaldes også Turbo-Landmand.

Til januar 2022 starter otte studenter på et specialdesignet og afkortet grundforløb, og til marts kommer yderligere 14 studenter til. De starter på et specialdesignet og afkortet hovedforløb, og til juni 2022 er de allerede halvvejs i deres erhvervsuddannelse. De nye elever er alle i job.

- Danmarks landmænd er glade for alle unge, der vil arbejde med bæredygtig fødevareproduktion og grøn omstilling. Studenter i landbrugsuddannelsen er lidt ældre og har truffet et aktivt valg – det gør dem også attraktive for arbejdsgiverne, fortæller forstander Lars Møgelbjerg Andersen.

Han mener, at der er en voksende anerkendelse af, at det skal være lige så legitimt for studenten at vælge en landbrugsuddannelse som en sygeplejerske- eller pædagoguddannelse. 

Den nye uddannelse er målrettet alle studenter indenfor HHX, HTX, STX, HF. En anden erhvervsuddannelse kan også give adgang.

Læs også