Omlægning af landbrugsjord skal gavne hele lokalområdet

Kommunerne søger i stigende grad støtte til at få forvandlet landbrugsjord til natur, som både gavner klima og miljø og øger borgernes mulighed for at bruge naturen.

Flere kommuner vil gøre som Assens Kommune, der har planer om, at op mod 300 hektar skov skal plantes, og et vådområde skal brede sig. Tidligere landbrugsjord skal på den måde beskytte grundvandet, nedbringe CO2-udledningen, beskytte mod oversvømmelser og give bedre gå-tur-muligheder for naturelskere. 

Landbrugsstyrelsen oplyser, at de netop har modtaget fem nye ansøgninger, hvor kommuner søger om hjælp til at få landbrugsjorden til at skifte fra landbrugsdrift til natur, så jorden tjener flere interesser i hele lokalområdet.

De fem nye projekter, hvor kommuner har søgt om hjælp til at fordele jorden, ligger i Horsens, Vesthimmerland, Esbjerg, Solrød og Ringkøbing-Skjern kommuner. Fem projekter i andre kommuner er allerede i gang, og ansøgninger til tre øvrige projekter er ved at blive undersøgt.

- Flere kommuner har opdaget, at fordeling af landbrugsjord gemmer på nøglen til at løse flere problemer på én gang. En mark, der bliver taget ud af drift, kan både give flere dyr og mennesker adgang til naturen, sænke udledningen af kvælstof, sikre mod klimarelaterede oversvømmelser og måske noget helt fjerde på samme tid, siger Frank Kargo enhedschef i Landbrugsstyrelsen.

Tænker både på miljø, borgere og landmænd

Helt konkret kan kommunerne eller Naturstyrelsen søge om hjælp til at få landbrugsjorden fordelt gennem forhandlinger med landmændene. Nogle landmænd sælger deres marker, andre får nye marker et andet sted. Det helt centrale element i forvandlingen er frivillighed.

- Vi har hjulpet landmænd med at bytte marker i over 100 år for at give mere effektiv landbrugsdrift. Det nye ved de her projekter er, at vi fordeler landbrugsjorden med øje for miljøet, borgerne og landmændenes interesser på samme tid, siger Frank Kargo.

I de fem nye projekter er målene blandt andet at forbedre vandmiljøet ved at genoprette en mose og reducere drivhusgasudledningen ved at rejse nye skove. Og med stier, fugletårne og en trækfærge er det samtidig ambitionen, at naturen åbnes for flere borgere og dyr. 

Ordningen, som kommunerne og Naturstyrelsen har søgt, hedder Multifunktionel jordfordeling (MUFJO). Der er foreløbigt givet godkendelse til multifunktionel jordfordeling af cirka 3.300 hektar i Tønder, Viborg, Svendborg, Assens og Slagelse kommuner.

6-7.000 hektar jord skal fordeles under ordningen, og der er afsat 150 millioner kroner til multifunktionel jordfordeling. Jordfordelingsfonden skal give erfaringer og input til en eventuel senere multifunktionel jordreform i større skala.

Læs også