Der skal vælges nye til grisebestyrelse
I forbindelse med Landsmødet for Grisesektoren den 9. januar 2024 skal der vælges fem medlemmer til sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris.
Lokale Landbo- og Familiebrugsforeninger skal indstille deres kandidater senest den 3. januar 2024.
Bestyrelsen har besluttet at indstille en ny forretningsorden til Landbrug & Fødevarers forretningsudvalg, og det vil medføre, at der forventelig skal vælges to yderligere frit valgte medlemmer. Derudover har to medlemmer af bestyrelsen valgt ikke at genopstille, og et medlem, Henrik Nielsen, genopstiller og er på valg. Dermed skal der vælges i alt fem medlemmer til bestyrelsen samt en suppleant.
Næstformand, Allan V. Pedersen har efter tre år i bestyrelsen valgt ikke at genopstille. Det samme gælder Niels Aagaard Jørgensen, som har været medlem af bestyrelsen i 13 år.
Alle danske svineproducenter kan stille op. Opstilling kræver, at man er indstillet af en Landøkonomisk forening.