Fornyet optimisme i nordjysk landbrug

Meget har ændret sig siden formand for LandboNords Økonomiudvalg, Martin Andreasen, talte til forsamlingen for et år siden. Mest markant er, at indtjeningen for de nordjyske svineproducenter er steget, mens mælkeproducenterne og planteavlerne er ved at få rettet op efter tørkehøsten 2018.

- Nogle gange bliver vi nødt til at minde hinanden om, at der fortsat er penge at tjene i landbruget. Det er der nu, og det vi oplever i øjeblikket, giver grund til optimisme for mange af os. Men det er også vigtigt at understrege, at vi bliver nødt til at holde fokus på fundamentet for vores virksomheder – blandt andet ved at investere i løsninger, som vi også kan få gavn af i knap så gode år, siger Martin Andreasen.

Til årsmødet fik de 260 deltagere de seneste nye prognoser for indtjening og afsætningsmuligheder. Blandt andet baseret på den mest valide datamængde fra over 400 landbrugsregnskaber som LandboNord har lavet i samarbejde med rådgivningsvirksomhederne SAGRO, LandboSyd og Velas.

Læs også