VKST kåret som årets elevplads for revisorelever
Et stort ansvar, stor loyalitet og en glad omgangstone er bare nogle af de ting, som gør, at VKST i Nykøbing er blevet kåret som Årets Revisionselevplads af HK Sjælland.
Det var revisorassistentelev Heidi Schilling Petersen, som indstillede VKST. Hun er i gang med sit første år som revisorassistentelev, og hun har indstillet VKST til Årets Revisionselevplads, fordi ledere og medarbejdere er gode til at se potentialet i eleverne, der også får plads til at udvikle sig og føler sig velkommen og værdsat fra dag et i virksomheden.
For VKST i Nykøbing kom Heidis indstilling som en glædelig overraskelse, og prisen bliver taget imod med glæde og stolthed af Heidis elevansvarlige:
- Vi er meget stolte over titlen som Årets Elevplads 2018, siger Dorte Nymand og Anne Buck, som begge er elevansvarlig for Heidi.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































