bannerPos

Årets første kartofler: 625 kroner kiloet

I plasttunneler med kaloriferevarme og kunstig lys frembringer Karl Larsen sine meget tidlige kartofler. En bakke, som han her viser, koster her i dag 125 kroner i udvalgte sjællandske butikker. Foto: Erik Hansen

AF: ERIK HANSEN

REDAKTØR, LANDBRUGFYN
20-02-2020 20:00
Karl Larsen fra Herrested på Østfyn er for femte år i træk først med nye danske kartofler.

Her til morgen stod 140 bakker à 200 gram klar til salg i udvalgte Kvickly, SuperBrugsen og Irma-butikker på Sjælland og i hovedstadsområdet. Til en pris på 125 kroner pr. bakke, eller 625 kroner kiloet.

I forhold til sidste år er det en uge tidligere. Her dukkede de første danske drivhuskartofler op i butikkerne den 2. marts.

- Det skyldes, at der jo stort set ikke har været frostvejr her i vinteren, fortæller den 74-årige østfynske gartner Karl Larsen, der nu for femte år i træk har kunnet levere årets første kartofler fra sine drivhuse i Herrested ved Ørbæk.

 

50.000 kartofler

I de fem plasttunnelhuse ved hans lille ejendom satte han 1. januar omkring 50.000 forspirede Solist-kartofler i hver deres spand med blandet spagnum og jord, og på rekordtid har de groet sig store i det lune vintervejr, dog tilført kaloriferevarme og kunstigt lys døgnet rundt. 

I nu 15 år har han sammen med hans brødre dyrket disse særligt tidlige kartofler, ved siden af krysantemumblomster på friland senere på året.

- Det er altid spændende, om det lykkes med at være tidlig klar med kartoflerne. De første dage giver det jo altid den bedste pris, smiler Karl Larsen, dog glæder sig over den store interesse fra både grossisterne, som han afsætter til, og fra medierne.

erik@effektivtlandbrug.dk
telefon 63 38 25 28

Stabile tendenser på svinemarkeder

Efter den uro, som fundet af afrikansk svinepest i Tyskland for et par uger siden skabte, ser det europæiske svinemarked ud til at have fundet fodfæste igen.

Klovkursus på levende ben

BoviCura tilbyder i oktober to klovkurser – et for nybegyndere, hvor der arbejdes med døde ben, og et for øvede, hvor man arbejder med levende ben.

Stære giver landmand store problemer

Det er svært at holde stære ude af kvægstalden. Det har landmand Michael Bossen Linnet fra Højer måttet konstatere.

Ekspanderer på biogasmarkedet: DBC Invest køber 'større' ejerandel i Outrup Biogas

DBC Invest foretager en tocifret millioninvestering i Outrup Biogas, hvilket dermed bliver selskabets fjerde investering i danske biogasanlæg.

Økologer går i samarbejde med vegetarer om nyt videnscenter

Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening etablerer pr. 1. oktober 2020 et nyt videnscenter: Plantebaseret Videnscenter. Det skal sætte turbo under den grønne omstilling på middagsbordet, lyder det.
Side 1 af 1932 (38626 artikler)Prev1234567193019311932Next