Årets Danmarksmesterskab i dyrkning af frilandskartofler blev officielt sat i gang ved Dansk Kartoffelråds årsmøde på Egeskov Slot i januar, da der som en symbolsk gestus blev plantet gode kartofler i god muld.

På mandag er det tid til den traditionelle vejning af de nøje opgravede og udvalgte kartofler. Avlere kommer fra mange dele af landet, spændte på deres knolde, efter nattefrost og begyndende tørhed de seneste uger.

Der er strenge regler for konkurrencen og dermed Danmarksmesterskabet. Der skal have været mindst 20 planter på friland, hvor af 10 graves op under kontrol. Kun solen må have været brugt som opvarmning og kartoflerne skal have været minimum 40 dage i jorden.

Knolde over 60 mm sorteres fra, mens resten vejes. Vinderen er den, der har størst vægt af gode, sunde frilandskartofler.

Hofspise

Kontrolvejningen foregår på hotel Hesselet, Nyborg kl. 12.30.

Når mesterskabet er afgjort, så kører oldermanden, for sådan en har Dansk Kartoffelråd, og hans søn omgående afsted til hoffet, hvor vinderens kartofler modtages og kommer til at indgå i aftenens menu ved hoffet.

Prins Joakim er i øvrigt protektor for Danmarks Kartoffelråd.

Årets deltagere er:

Kurt Pedersen, Otterup, Michal Ø Lund, Ringe, Regne Madsen, Ebberup, Charlotte Daabech, Bovrup ved Sønderborg og Kirsten Johansen, Aunslev ved Nyborg.

Planter