ESGreen Tool: Klimaværktøj med praktiske mangler

Landmand Niels Hauge Mikkelsen fik vendt forventning til undren, da han for et halvt år siden gik i gang med at afprøve Seges Innovations nye digitale værktøj »ESGreen Tool« til beregning af bedriftens klimaaftryk. Han vurderer, at manglen på lavpraktisk hensyn i værktøjet kan få konsekvenser for danske landbrug.

Niels Hauge Mikkelsen så gerne, at der var indregnet muligheder som for eksempel at vente med at sprede gødning i lavninger på marken til den er tørret op, i det nye beregningsværkstøj ESGreen Tool fra Seges. Fotos: Henriette Lemvig Formålet med et klimaregnskab på bedriften ifølge klimachef hos Seges, Hans Roust Thysen.

Seges Innovation har gennem de seneste måneder talt højt og godt om deres nyest udviklede værktøj kaldet »ESGreen Tool«, der kan beregne klimaaftrykket på bedriften og understøtte fremtidige valg af klimatiltag.

Det er med andre ord landbrugets digitale klimaværktøj, der med støtte fra Forenet Kredit og Nykredit på sigt skal kunne give tal på, hvor stort klimaaftrykket er på den enkelte bedrift og samtidig understøtte landmanden i valg af klimatiltag, da disse indgår i beregningsværktøjet med konkrete tal.

Dermed er det muligt at beregne sig frem til, hvor meget man kan nedsætte bedriftens klimaaftryk ved at indføre forskellige tiltag på bedriften.

Ikke imponeret

Planteavler Niels Hauge Mikkelsen fra Balslev har gennem det sidste halve år afprøvet beregningsværktøjet. Og han er ikke imponeret.

- Jeg har som udgangspunkt været meget positiv overfor Seges Innovation og tilgangen til at ville udvikle et værktøj, der kan hjælpe os landmænd i bevidstgørelsen om at reducere klimaaftrykket fra vores bedrifter. Et dokumenteret klimaftryk som følgeindustrien tilmed kunne udnytte kommercielt i lanceringen af danske »klimaprodukter«. 

- Og det var da også med det i hensigt, at jeg ville prøve værktøjet af. Især var jeg interesseret i at finde frem til, om jeg havde noget jord, der stod registreret som potentielt lavbundsjord, og hvor meget en omlægning ville kunne give.

Og Niels Hauge Mikkelsen blev positivt mødt af en beregning på hele 47 tons fjernet CO2, hvis han vådlagde de 2,57 hektar MVJ-græs, der var vurderet som lavbundsjord.

- Det vil altså sige, at hvis jeg satte de 2,57 hektar under vand. Blokerede drænene som det anbefales, så ville jeg få en megagevinst. Det satte tankerne i gang.

Usikre beregninger

Desværre blev forventning vendt til undren.

- Som jeg ser det, er der noget ved beregningerne, der ikke er korrekt. Effekten kom udelukkende ved at blokere drænene, ikke andet. Men hvis man »forsumpe« eller overdænger jord med store mængder organisk materiale, så lukkes der godt nok for CO2, men omsætningen af det organiske materiale bliver så derimod uden ilt, og der dannes derfor metan »sumpgas«, som er en cirka 25 gange værre klimagas end CO2.

- Det ser mærkeligt ud, konstaterer Niels Hauge Mikkelsen.

Han påpeger, at alle beregninger i rapporten bag ESGreen Tool linker til en rapport udarbejdet af Aarhus Universitet og Jørgen E. Olesen tilbage i 2018. I alle klimabetragtninger konkluderer AU, at afhængigt af året, har de forskellige delpåvirkninger op imod flere hundrede procent udsving.

- Altså kæmpe udsving pr. delberegning, hvad bliver udsvinget så på bundlinjen? Med den viden undrer det mig, at Seges blot vedtager faste værdier, og benytter dem i beregningsværktøjet. Især hvis den værdi, der kommer ud oppe i højre hjørne, på et eller andet tidspunkt skal stå til mål for, at det er bedriftens klimabelastning, og at der pludselig kan komme en bestemmelse om, at der skal betales afgift af hvert et ton CO2 ækvivalenter.

Halm positivt eller negativt?

- En kuriøs detalje er, at nedmulding af halm virker positivt i regnskabet, men salg af halm til naboen eller varmeværket tæller negativt.

- Hvor er helheden for samfundet og vil de gerne have at alle snitter halmen? - skal det så løses med kreditter i et andet regnskab?

- Hvor er hensyntagen til hele management-delen? Vi ved fra tidligere undersøgelser, at det er noget, der har enorm stor effekt. Det er slet ikke muligt at lade det, man praktisk kan gøre, indgå i beregningerne.

Praktiske tiltag kan mindske klimabelastning

Niels Hauge Mikkelsen henviser til muligheden for at vente med at sprede gødning i lavningen af marken, der er våd, til den er tørret op, og dermed reducere lattergasudviklingen betydeligt. Ellers undlade at køre handelsgødning og gylle ud oven i hinanden.

- Og hvordan kan det være samlet fagligt korrekt, at tilførsel af kalk virker negativt på klimaaftrykket?

- Vi ved jo, at manglende kalkning over tid forsurer og nedsætter udbytterne. Den nyeste disputats fra svenske forskere viser desuden en bedre fastholdelse af fosfor ved korrekt kalkning, siger Niels Hauge Mikkelsen undrende og konkluderer, at programmet dermed bliver et stift Excel-ark med faste værdier, man ikke kan kalde »ejendomsspecifik«.

- Og det er da skræmmende, når udmeldingen nærmest er det modsatte. Nemlig, at der nu er et værktøj, der kan beregne CO2 profilen. Ovenikøbet så godt, at vi kan bruge det overfor bankerne, der beredvilligt har støttet op om udviklingen.

Bankerne har bolden

Af samme grund har den progressive landmand kontaktet flere banker for at høre deres mening om det udviklede beregningsværktøj. Og svaret er ikke entydigt.

- Nogle af de større banker, sidder og laver deres eget set up på, hvordan de vil vægte det. Men i princippet skal du differentieres på, om du er en grøn eller en sort kunde, og de mindre banker har ikke samme kapacitet og vil derfor mere eller mindre blive nødt til at bruge værktøjet direkte.

- »ESG« kommer som et krav fra Europas Central Bank, og bankerne er sat til at implementere det i alle EU-lande. Gad vide om det sker på ens krav og vilkår, og hvordan man vil sikre det på tværs af EU? Eller er den eksakte talfascination et tegn på vejen mod dansk overimplementering, undrer Niels Hauge Mikkelsen.

 

Læs også