Arbejdet med at sænke CO2-aftrykket fra landbruget foregår på flere planer. Det gælder både på teknologisk plan, blandt andet med pyrolyseteknologien, men som bekendt også ved hjælp af, at man tager lavbundsjorde, der står for en stor del af landbrugets CO2-aftryk, ud af drift.

Et sådant projekt er undervejs i Tønder Kommune. Her arbejder Naturstyrelsen Vadehavet på et projekt ved to lavbundsarealer med 1.270 hektar, hvor man vil tage jorden ud af drift og hæve vandstanden til lige under terrænnet, hvilket kan sænke klimabelastningen fra jordene.

Undersøgelsesområdet dækker to lavbundsområder, et ved Skast og Borg Moser samt et område ved Harres og Abterp. Begge områder indeholder fortsat store mængder tørvejord. Ud fra eksisterende kort over tørveindhold i jorden forventes det, at cirka 13.000 ton kulstof kan tilbageholdes via projektet.

Stor interesse

Hos Naturstyrelsen fortæller fuldmægtig Simon Fly-Petersen, at der har været stor interesse fra lodsejernes side for projektet. Det mærkede han blandt andet til under et informationsmøde om sagen tidligere i november måned.

- Der dukkede rigtig mange lodsejere op til mødet. Men det er jo typisk sådan, at der i starten af et sådant projekt er lidt usikkerhed om, hvad det kommer til at betyde for den enkelte. Men jeg tror der er rigtig mange, der kan se gode muligheder i den jordfordeling, der er knyttet sammen med projektet, siger han.

Men for at få deltagelsen fra lodsejerne igennem, vil det kræve én ting. Jord.

- Det kræver selvfølgelig, at der kommer nogle arealer til salg, så vi har noget at gøre godt med i jordfordelingen. Der afventer man nok ret klogt, hvordan det udvikler sig. Men der var i hvert fald stor interesse for projektet, men med en forsigtig tilgang til det, siger Simon Fly-Petersen.

Forudsætningerne er på plads

Og ifølge Simon Fly-Petersen har Skast-Borg Moser og Abterp ét vigtigt fælles kendetegn.

- Områderne i det her projekt har rigtig meget tørv i jorden, og det er forudsætningen for, at man kan lave de her klima-lavbundsprojekter, siger han.

- Ved et projekt som dette skal man have lukket dræn og grøfter for at få hævet vandstanden på arealerne. På den måde gør man arealerne vådere. Og det er af stor betydning, siger Simon Fly-Petersen.

- Hvis man lykkes med det rent praktisk, så ved man, at det er en ret effektiv måde at reducere klimagasserne på. Og det er der et godt potentiale for i begge de her områder, siger han.

Et år med undersøgelser

Hele projektet kører frem til og med 2025. I næste fase bliver der sat gang i forundersøgelser, der går i to retninger. En teknisk, og en ejendomsmæssig. Det finder sted i løbet af det kommende år.

- Vi er nødt til at vide, hvordan vandet opfører sig derude. Vi måler jo vandløb og grøfter og dræn op, så vores rådgivere kan lave en model, som viser, hvad der sker i området, når vi laver de her tiltag. Det handler blandt andet om, at man ikke får påvirket nogen udenfor projektområdet, siger han og fortsætter:

- I den ejendomsmæssige del skal vi ud at snakke med lodsejerne om, hvilke muligheder de kan se i projektet. Deltagelsen i de her projekter er frivillig, så vi er meget afhængige af, at lodsejerne i området er positive og kan se nogle muligheder i det her. Og det skal vi have afdækket, siger han.

Stort projekt giver god chance

Han tilføjer, at det fortsat er for tidligt at vurdere chancerne for, at projektet bliver gennemført i fuld skala, men at projektet ikke er afhængigt af, at alle lodsejere går med til at stille deres arealer til rådighed.

Og alene den store størrelse på projektet gør, at chancerne for at få taget jord ud af drift bliver forøget, fortæller Simon Fly-Petersen.

- Vi ser jo på et meget stort areal, så på en måde øger det jo sandsynligheden for, at man kan lave en eller anden form for projekt. Så kan det være, at det ikke bliver i den størrelse, som man er startet ud med, men i stedet bliver reduceret, siger han.

Det er politisk vedtaget, at der skal tages 100.000 hektar jord ud af drift.