Professor: Svarer-modeller bygger på usikre tal – men det kan ikke være anderledes
Anbefalingerne fra Svarer-udvalget skal holde en balance. Det er ikke muligt at have individuelle udledningsfaktorer for hver enkelt bedrift, hvis vi skal nå at implementere en effektiv klimaregulering inden 2030, forklarer professor, der har været med til at lave anbefalingerne.
Hvordan kan politikerne indrette en CO2e-afgift på landbruget, der sikrer, at Danmark når sit klimamål i 2030 på en omkostningseffektiv måde, samtidig med at den tager hensyn til beskæftigelsen, den sociale balance og ønsket om at undgå CO2e-lækage, hvor dansk produktion og de tilhørende udledninger flytter til udlandet?
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 30 dage for kun 30 kroner.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.
Svarer-udvalget har forsøgt at finde en balance mellem, hvor realistisk gennemførlige deres modeller er, og hvor præcise de er for den enkelte bedrift. Arkivfoto: Anders Kurt Simonsen
- Der er helt sikkert en afvejning mellem præcision og implementerbarhed i anbefalingerne. Og der har vi vægtet implementerbarhed for at nå klimamålet, lyder det fra professor i miljøøkonomi Mette Termansen, der har været med til at lave Svarer-anbefalingerne.
Formanden for regeringens ekspertgruppe, Michael Svarer, blev bombarderet med spørgsmål fra landmændene om det faglige grundlag for Svarer-modellerne, da han i sidste måned uddybede dem ved et møde i Bæredygtigt Landbrug-regi. Arkivfoto