bannerPos

Arla vil belønne landmænd, der laver klimatjek

Arla-andelshaveren får mulighed for at få udbetalt en eurocent pr. kilo på betingelse af, at han har gennemført en kortlægning af bedriftens køer, produktion, foderforbrug, energi, brændstof og andre forhold, som har noget med bedriftens klimapåvirkning at gøre. Arkivfoto: Erik Hansen
14-11-2019 11:38
Arla vil nu give landmænd, der laver et klimatjek på deres bedrift, kontante fordele. Målet er at reducere CO2-udledningen på gårdniveau med 3 procent årligt.

Nu skal andelshaverne i Arla belønnes, hvis de gennemfører et klimatjek af deres bedrift, mener mejeriselskabet, der vil have CO2-udledningen på gårdniveau til at falde med tre procent årligt.

Belønningen til de mælkeproducenter, der gennemfører tjekket, bliver en bedre mælke-afregning, oplyser Arla i en pressemeddelelse.

Konkret får en andelshaver mulighed for at få udbetalt en eurocent pr. kilo på betingelse af, at han har gennemført en kortlægning af bedriftens køer, produktion, foderforbrug, energi, brændstof og andre forhold, som har noget med bedriftens klimapåvirkning at gøre. Herefter vil Arla bruge dataene til benchmark, videndeling, m.m.

Arla forventer at have tilbuddet klar i begyndelsen af 2020. Tilbuddet indebærer rådgivning i, hvordan man sænker CO2-udslippet fra bedriften.

Er i forvejen i spidsen

Arlas initiativ er det første i branchen, som på tværs af syv lande skal tredoble hastigheden af gårdenes CO2-reduktioner over de næste ti år. De standardiserede klimatjek giver samtidig Arla et af verdens største sæt af eksternt verificerede klimadata fra mælkeproduktionen.

I forvejen udleder Arla Foods' andelshavere i gennemsnit 50 procent mindre CO2 pr. liter mælk end det globale gennemsnit for mælkeproduktion. I alt producerer Arla-landmændene årligt 14 milliarder liter mælk.

Jan Toft Nørgaard, der er formand i Arla, forklarer, at Arla har et stærkt ønske om at opnå en endnu bedre balance mellem næringsstoffer og CO2-udledning.

- Arlas landmænd har allerede reduceret deres udledninger med 24 procent siden 1990, men vi ved at det ikke er nok. Som i alle andre brancher er vi nødt til at gøre mere – og hurtigere, siger han.

Klimatjek på danske gårde

1.350 danske bedrifter har siden 2013 været igennem et klimatjek, som Arlas nye klimatjek bygger på.

Arla har sat et mål om at reducere CO2-udledningen i mælkeproduktionen med 30 procent inden 2030 og gøre mælkeproduktionen klimaneutral i 2050. 

mip

Arlas klimatjek

  • Det frivillige klimatjek skal hjælpe landmændene med at identificere udledninger på deres gårde og give et klart billede af de tiltag, som landmændene kan benytte til at reducere udledningerne yderligere 

  • Hver Arla-landmand skal indtaste oplysninger om alt fra antallet af køer på gården, hvordan staldene er udformede, mængden af mælk de leverer, foderforbrug og -produktion, brug af energi og brændstof samt mængden af vedvarende energi, der produceres 

  • Klimatjekket omfatter et digitalt rapporteringsværktøj, som alle landmænd skal benytte til at indsende deres klimadata. Dataene verificeres af en ekstern rådgiver, som aflægger besøg på de enkelte gårde for at vejlede til forbedringer

  • Kulstofindlejring (opsamling og lagring af kulstof i jorden) indgår ikke i det aktuelle klimatjek

Nyt værktøj sikrer hurtig og effektiv rengøring af rullende mælkeautomat til kalve

En stor del af Calvex’ kunder gør et godt stykke arbejde omkring den daglige rengøring af deres Mælketaxa. Men der er også plads til forbedringer, lyder det fra firmaet, som nu gør rengøringen endnu nemmere i hverdagen.

Plus 15 procent efterafgrøder ødelægger mere, end det gavner

Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark har i årevis argumenteret for, at der er brug for langt større frihed til at sammensætte gode, effektive blandinger med indhold af bælgplanter – uden at blive hørt. Det fremmer ikke forståelsen for efterafgrøderne, siger formanden for FRDK’s fagudvalg.

Vi vil behandles ordentligt!

Efterafgrøderne forværrer klimakrisen – bak op om »Oprør fra landet«, anbefaler en af initiativtagerne, Peter Kiær.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

Bøden for en udgået dunk i kemirummet er 8.000 kroner

Brug tid her i vinter på at gennemgå kemirum og kemilager. - Det kan være den bedste timeløn, du kan sikre dig, i forhold til risikoen for, at der i tilfælde af en kontrol bliver fundet ulovligt kemi, påpeger Agrovi.

Veterinær julesang møder kritik i landbruget

- Det er dårlig stil, lyder det fra Per Bardrum, direktør hos Danske Svineproducenter, om en julesang fra statslige veterinærfolk, der sang om skærpet kontrol og om at give transportører med logbogsændringer »det glatte lag«. Humor og satire er okay til en julefrokost, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

DLG-messe med klima og vækst på dagsordenen

Ringsted Sport Center danner i begyndelsen af januar rammen om DLG VækstForum, der blandt andet har fokus på klima og bæredygtighed.

Skån klima og natur for politisk aktivisme

Skån klima og natur for politisk aktivisme
Side 1 af 1723 (34459 artikler)Prev1234567172117221723Next