Uanset om man udlejer eller lejer jagt, er det en god idé at tage en indledende dialog, så man sikrer det bedst mulige udgangspunkt for udlejningen af jagten. Der er også nogle lovgivningsmæssige dele, som skal efterleves, men hvordan forholder det sig med andre krav, der med rette kan stilles som lodsejer/jagtudlejer?

Som lodsejer har man i sagens natur interesse i og et ansvar for, at jagten på ens ejendom udøves ordentligt, og det er helt rimeligt at stille krav til jagtens udøvelse i den forbindelse.

I de efterhånden mange områder med stigende bestande af hjortevildt er løsningen samarbejde om afskydningen på tværs af især skov- og markskel. Det kunne udmøntes i koordinerede jagtdage så den jagtlige forstyrrelse minimeres, og der sikres et udtag af dyr de samme dage i løbet af en jagtsæson.

Afskydning så tidligt som muligt i sæsonen, og en langt overvejende afskydning af kalv, smalhind/då før hind/då. En tilgang, hvor hjorte er et privilegium at nedlægge, og som forudsætter, at der er skudt/eller afskydes kalve og hinder/dåer.

En tilgang, hvor der stilles krav til afskydningens antal. Der er eksempler på, at man kan reducere markskadeproblemstillinger fra hjortevildt, hvis lodsejere forlanger mere hjortevildt nedlagt på givne lokaliteter, så bestandene af hjortevildt reduceres til et niveau, der stemmer overens med områdets bærevne.

Samtidig kunne der pr. automatik stilles krav fra jagtudlejer om indgåelse i samforvaltning, så samarbejdet på tværs af naboskel styrkes.

Samarbejde på tværs af naboskel

Kunne en jagtudlejer ikke med rette forlange, at jagtlejer årligt gennemfører en vurdering af vildtbestandene på jagtarealet, så vi sikrer en afskydning, der svarer til bestandenes niveau?

Vores erfaringer med harer og agerhøns i markvildtsprojekter vidner om, at samarbejde på tværs af naboskel og forudgående fælles monitering af vildtbestandene giver et langt mere bæredygtigt grundlag for jagtudøvelsens omfang. Jagtudlejer kunne også stille krav om samarbejde med naboarealer i denne sammenhæng.

Der er også egne, hvor gåsebestandenes forvaltning på det nærmeste forudsætter et samarbejde mellem nabojægere for en effektiv gåsejagt, så jagttrykket fordeles bedst muligt på arealerne.

Endelig er bevarelse og/eller styrkelse af det gode naboskab blandt lodsejere også et element, som en god dialog og jagtlejeaftale kan bidrage til.

Balancen er naturligvis den, at der ikke bliver tale om en rigid styring, men inddragelse der ansporer et medansvar hos såvel jagtlejer som jagtudlejer. Måske kunne fremtidig forvaltning give særlige privileger, så vi motiveres til en mere kvalificeret forvaltning af vildtet.

Nødvendig forventningsafstemning

Danmarks Jægerforbund har udarbejdet et oplæg til, hvordan en jagtlejekontrakt kan udformes, og for at sikre den nødvendige forventningsafstemning, har vi også udarbejdet en vejledning og en samtaleguide.

Det skal medvirke til at sikre et godt forløb i forbindelse med udlejning af jagt. Formålet er, at både jagtlejer og jagtudlejer har en skabelon, der direkte eller delvist kan bruges for indgåelse af en aftale om leje/udlejning af jagt.

Jagtlejekontrakten er bygget op som en standardkontrakt, og vi anbefaler dens fulde omfang, men man kan naturligvis fravælge dele af den, hvis det skønnes relevant.

Samtaleguiden skal sikre en god samtale og ikke mindst forventningsafstemning mellem jagtlejer og jagtudlejer forud for indgåelse af jagtlejekontrakt.

Konsortievejledningen skal medvirke til, at medlemmer af konsortier har en samtale om forventninger til hinanden i konsortiet, så man undgår eventuelle misforståelser og potentielle konflikter.

Find samtaleguiden og jagtlejekontrakten via denne QR-kode.