Gårdejer stiftede en husmandsforening – ved sit spisebord

De andre gårdejere i sognet forstod ikke den unge mand på Toftegård i Hundslev - for han var jo selv gårdejer.

Forfatter Aksel Hundslev tager i sin anden bog udgangspunkt i, hvad der gennem flere end hundrede år er sket af ofte dramatiske hændelser ved og på det gamle spisestuebord, der stod i hans fødehjem, og som nu står i hans og hans hustrus stue. Foto: Carolyn Hundslev
Forfatter Aksel Hundslev tager i sin anden bog udgangspunkt i, hvad der gennem flere end hundrede år er sket af ofte dramatiske hændelser ved og på det gamle spisestuebord, der stod i hans fødehjem, og som nu står i hans og hans hustrus stue. Foto: Carolyn Hundslev

- Der blev skumlet blandt gårdejerne i Kølstrup sogn i 1903. For da indbød min bedstefar alle sognets husmænd til møde på Toftegård for at stifte en husmandsforening for sognets ejere af mindre landbrug.

Sådan indleder den tidligere dagblads-, radio- og tv-journalist Aksel Hundslev et af kapitlerne i sin bog »Er du snart færdig. Jeg skal dække bord«, som netop er udkommet på Byens Forlag.

Skellet mellem gårdejere og husmænd var stort - og var det stadig, da Aksel Hundslev i 1940’erne var barn på sin fynske fødegård på 40 hektar, Toftegård, i Hundslev ved Kerteminde. Det skriver han om i sin anmelderroste bog »Under Kastanjetræet – 1940’ernes farvel til bondesamfundet«, som udkom i 2018 og siden er udsendt i 3. oplag. I den ny bog uddyber han forholdene i danske landsbyer gennem 1900-tallet og frem til i dag.

Spisebordet

Han tager i sin anden bog udgangspunkt i, hvad der gennem flere end hundrede år er sket af ofte dramatiske hændelser ved og på det gamle spisestuebord, der stod i hans fødehjem, og som nu står i hans og hans hustrus stue. Det er ikke småting, det gamle bord har lagt bordplade til. Blandt meget andet: En lårbensbrud-operation, en fødsel, optælling af tusindvis af kroner fra en pigtrådskoncert, stiftelse af foreninger for hesteavl, Danmarks første børnedyrskue – og altså en af landets første sogne-husmandsforeninger.

De mange hændelser bliver sat i forhold til landbolivet på de tidspunkter, de foregår. Derfor er bogen også en beskrivelse af forholdene på landet gennem 1900-tallet. Som, blandt andet, hvordan Aksel Hundslevs bedstefar på fødegården søgte at nedbryde skellet mellem husmænd og gårdmænd.

Sabroe, Nexø og Aakjær

I et stærkt forkortet uddrag af kapitlet om den lokale husmandsforening, lyder det således:

»Der var blandt sognets gårdejere ingen forståelse for, at den unge gårdejer på Toftegård, Erik Hansen (han var 33 år), talte husmændenes sag og sympatiserede med de politikere og forfattere, som talte og skrev imod gårdmændenes – mente gårdmændene – hævdvundne ret til at bestemme i sognet – også over de husmænd, som var økonomisk tvunget til at være daglejere på gårdene, fordi deres jordtilliggender var for ringe til at give et tilstrækkeligt udkomme.«

Bøger og artikler af journalisten og politikeren Peter Sabroe og forfatterne Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg og Martin Andersen Nexø lå øverst blandt dem, som den radikale Erik Hansen læste.

Sognets øvrige gårdmænd læste næppe Sabroe, Nexø og Aakjær. De sang måske ved møder i forsamlingshuset Aakjærs ’Jens Vejmand’, men den sang handlede om noget, der foregik derovre i det fjerne Jylland!

Nej, de forstod ikke den unge mand på Toftegård. For Erik var jo selv gårdejer. Skulle han nu organisere husmændene og få dem til at stille de krav til samfundet, som de sjællandske husmænd på Sendemandsmødet i 1902 havde krævet i Køgeresolutionen, blandt andet reel ligestilling med andre samfundsklasser og indførelse af Henry Georges tanker om såkaldt fuld grundskyld, som er stigningsafgift på al jord – også gårdmændenes?  

Jyske husmænd gik foran

Forfatteren (Erik Hansens barnebarn, red.) ved ikke, hvor mange husmænd, der kom til mødet på Toftegård, eller hvem de var. Kølstrup Sogns Lokalhistoriske Arkiv har ikke Kølstrup Sogns Husmandsforenings aller-ældste protokol.

- Det, jeg i dette kapitel skriver om Kølstrup sogn, er derfor en blanding af oplysninger, jeg har fra min bedstefar, og fra den artikel, som stod i jubilæumsskriftet ved Kølstrup Sogns Husmandsforenings 100-års jubilæum i 2003. Den byggede fortrinsvis på oplysninger fra en tidligere formand, forklarer Aksel Hundslev.

Deltagerne i mødet i 1903 samledes om Toftegårds ny spisestuebord. Der kunne sidde cirka 20 mennesker, når der var sat fløje i enderne.

Erik Hansen havde læst, hvordan jyske husmænd var gået foran og i 1896 i Han Herred havde oprettet landets første sogne-husmandsforening og i 1901 i Fjends Herred og Salling den første kredsforening.

Siden var andre kommet til, og Erik har antagelig fra en af dem skaffet et eksemplar af deres vedtægter, for hverken han eller andre omkring spisebordet har været erfarne i forenings-stiftelse eller forenings-drift.

De vedtægter har været grundlaget for vedtægterne for Kølstrup Sogns Husmandsforening, da den blev stiftet og en bestyrelse valgt.  

Medlemstallet gik op og ned

Der er på grund af den savnede, ældste protokol ikke tilgængelige oplysninger om, hvad foreningen foretog sig i de første år – ikke før i 1907. I jubilæumsskriftet står der:

»Det første møde i Kølstrup Sogns Husmandsforening, som beskrives i den gamle protokol, afholdtes hos gårdmand Erik Hansen Hundslev, lørdag d. 2. maj 1907…«

Derefter citeres dagsordenen, hvor punkt 6 er »Meddelelse fra formanden«. Og i jubilæumsskriftet tilføjes: »Der nævnes ikke, hvem formanden er…«.

Der fortælles om vekslende medlemstal: »Hvad den dalende interesse for foreningen skyldtes, fremgår ikke af protokollen; men en kendsgerning er det, at i 1909 var der 66 medlemmer, dalende til 29 i 1913 og helt ned på 11 i 1915…«

Det gik dog fremad igen, og foreningen fortsatte frem til 1983, »…da generalforsamlingen bestemte, at da det ikke er muligt at samle en aktiv bestyrelse, anbefaler generalforsamlingen, at Kølstrup Sogns Husmandsforening indgår under hovedkredsen midlertidigt, og husholdningsudvalget overtager kassebeholdningen og den nye protokol…«

Aksel Hundslev fortæller om den positive virkning, Statshusmandslovene fra 1899 og særligt den fra 1919 havde haft. Alligevel var der i 1980’erne ikke mange husmandsbrug tilbage. Den voldsomme mekanisering af landbruget havde medført sammenlægninger og nedlæggelser af landbrugsejendomme. Det gik ud over de mindste ejendomme.

Så udviklingen frem til 1980’erne havde været en anden, end nogen havde forestillet sig den aften i 1903 omkring bordet i mine bedsteforældres spisestue.

Om bogen

»Er du snart færdig? Jeg skal dække bord!« er Aksel Hundslevs anden bogudgivelse. Ligesom debutbogen »Under Kastanjetræet - 1940’ernes farvel til bondesamfundet« tager han udgangspunkt i hændelser i og omkring fødegården Hundslev Toftegård

Aksel Hundslev (f. 1937) er landmandsuddannet på Dalum Landbrugsskole, og siden journalistuddannet med virke blandt andet på Fyns Tidende, Fyns Amts Avis og DR

Bogen er på 140 sider er udgivet af Byens Forlag og kan købes i boghandlen. Den kan også erhverves hos forfatteren (tlf. 23 11 31 25)

Læs også

Unikke oplevelser på rejse til New Zealand