Sankthansbål er en dødsfælde for dyr

I år fejres sankthansaften fredag den 23. juni, og selvom tørken har givet afbrændingsforbud i store dele af landet, er der stadig mange, som tænder bål.

Bålet er festligt for danskerne, men det kan være fatalt for dyrene. Et stort sankthansbål er et ideelt skjulested for mange både små og lidt større dyr, der bruger kvasbunken til at bygge rede i eller blot som almindeligt gemmested.

- Dyrene er eksperter i at gemme sig, så det er nemt at overse dem. Særligt, hvis der er dyreunger i bunken kan de sandsynligvis slet ikke flytte sig, fordi de stadig er helt små. Derfor forsvinder de ikke, selv om man rusker i bunken, siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Hvert år finder dyr som mus, pindsvin, fugle og katte skjul inde i danskernes sankthansbål, og de når ofte ikke at flygte fra flammerne, før det er for sent. Og det er ikke nok at tjekke bålet for dyr inden optænding, mener Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse. Bålet skal flyttes og bygges om.

Gem det til dyrene

Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til, at man flytter og genopbygger sit sankthansbål samme dag, som det tændes om aftenen. På den måde undgår man, at dyrene fanges i flammerne.

- Hvis bålmaterialet allerede er samlet, burde det være en overkommelig opgave at flytte bålet. Det skal helst gøres så tæt på optænding som muligt, og allerhelst samme dag, det tændes. Formålet er jo, at færrest mulige dyr kommer i fare, siger Michael Carlsen.

Hvis man bor et sted med afbrændingsforbud, kan man med fordel lade kvasbunken ligge, så dyrene kan få glæde af den hen over sommeren. På den måde går den ikke til spilde.

- Formålet er jo, at færrest mulige dyr kommer i fare

Michael Carlsen

Biolog hos Dyrenes Beskyttelse

På grund af tørken er der i skrivende stund afbrændingsforbud i alle kommuner vest for Storebælt samt i en række sjællandske kommuner. Bødestraffen ved brud på forbuddet er 5.000 kroner.