Vejret har været en af de helt store udfordringer i årets afgræsningssæsonen, der kører på sidste vers. Men selvom vejret kan få skylden for meget, kan man som kvægbruger med køerne på græs også selv gøre noget for at hæve restbeløbet pr. ko.
- Det er måske lidt før, end den sidste ko er kommet ind, men det er for, at tingene stadig er i frisk erindring, lød det fra kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark, da han bød velkommen til afslutningen på årets eliteafgræsningsforløb.
Afslutningen fandt sted henholdsvis tirsdag i sidste uge i Ølgod og i går i Herning.