Driftsleder for 500 køer: - Det er sjovere at passe raske køer end at skulle helbrede syge

I december 2020 startede kvægbrugsleder, Søren Weinkouff Henningsen et forsøg med Easy-X Plus på bedriften Kirstinesminde Landbrug i Nordjylland. Det gav rigtig hurtigt pæne resultater, og trods prøveperioden er slut er Easy-X Plus stadig en del af goldkofodringen.

Som driftsleder har Søren Weinkouff ansvaret for de cirka 500 holsteinkøer, der er i stalden på Kirstinesminde Landbrug ved Næsborg i Nordjylland. Til sommer har han været der i tre år, og siden han startede, har de periodevis døjet med mælkefeber og problemer, der ofte følger med det lave calciumindhold i blodet efter kælvning.

- Det første to og et halvt år jeg har været her, har vi forsøgt os med andre virkemidler med blandet succes. Det har svinget meget med resultaterne, og vi ville gerne have noget stabilitet i forhold til forekomster af mælkefeber og selvfølgelig gerne komme ned på et lavere niveau, fortæller Søren Weinkouff Henningsen, som havde hørt om Easy X Plus før, men ikke brugt det tidligere.

Derfor var det helt nyt på bedriften, da de startede en prøveperiode på tre måneder, i december.

Ingen mælkefeber i tre måneder

Indtil videre er det gået som smurt. Både køerne og Søren er meget tilfredse, og trods prøveperioden er slut, bruger de fortsat Easy-X Plus.

Dog afventer de stadig tydelige resultater på følgesygdomme som for eksempel ketose, børbetændelse, løbedrejning og tilbageholdt efterbyrd, da det kræver lidt mere tid og flere data.

- Det svinger stadig meget fra måned til måned med følgesygdommene, men det er heller ikke vores største udfordring. Med mælkefeberen er det lige som det skal være – vi har i de seneste tre måneder ikke haft et eneste tilfælde. Normalvis har vi omkring 40 tilfælde på et år. Så det tegner virkelig godt, fortæller Søren Weinkouff Henningsen.

Udfordringer med mælkefeber fik Søren Weinkouff Henningsen til at prøve Easy-X Plus til goldkøerne på Kirstinesminde Landbrug, og det har han ikke fortrudt.

God investering

Mælkefeber kan for mange bedrifter være et uundgåeligt onde. Og med nogle brandslukningsmetoder behøver det ikke nødvendigvis have katastrofale konsekvenser for en besætning, selvom det er meget tidskrævende. Derfor var det også nødvendigt med lidt betænkningstid og en prøveperiode, før de begyndte at bruge Easy-X Plus hos Kirstinesminde Landbrug.

- Det er en ekstra omkostning at bruge Easy-X Plus, det kommer vi ikke udenom. Det koster 60.000 kroner om året, og det lyder jo dyrt. Men vi er blevet enige om, at med koens værdi og vores udfordringer med mælkefeber, er Easy-X Plus ikke en dårlig investering for forretningen – tværtimod, forklarer Søren Weinkouff Henningsen og fortsætter:

- De løsninger vi har brugt tidligere har bare ikke været tilstrækkelige og givet for store problemer. Og på den lange bane er det for dyrt at miste køerne, selvom vi har en kodødelighed på niveau med landsgennemsnittet. Men vi vil jo gerne være på niveau med de allerbedste. Derfor er vi endt med at give Easy X-Plus en chance, og det har vi ikke fortrudt.

Bedre sundhed

Men det er ikke kroner og ører det hele. Sundheden hos køerne, kan også mærkes på arbejdet i stalden.

- Det er meget positivt med faldet i mælkefeber blandt vores køer – og at vi ikke mister penge på syge køer. Men der er en ekstra bonus ved effekten på arbejdsglæden i stalden. Det er altså sjovere at passe på raske køer end at skulle helbrede syge. Easy-X Plus giver plus på tegnebogen, men det andet tæller også meget hos mig, afslutter Søren Weinkouff Henningsen med et smil.

- De løsninger vi har brugt tidligere, har bare ikke været tilstrækkelige og givet for store problemer. Og på den lange bane er det for dyrt at miste køerne.

Søren Weinkouff, driftsleder hos Kirstinesminde Landbrug, Nordjylland

Læs også

Far bygger nyt for at fremtidssikre virksomheden til sønnike: Glade køer og glade medarbejdere giver en glad landmand
Små organismer med stor effekt: Levende gær i kvægfoder øger ydelsen
Gode råd til køernes fodring i varmen
Tre hjerter på Arlas økomælk
Grønrug skal afgræsses tæt
Dobbelt så meget græs