Skovlandbrug under danske forhold

Marken på Ellinglund i Funder ved Silkeborg er omkranset af skov. Her går ammetanter og kalve. På køernes halsrem sidder der en GPS, som hvert kvarter sender signal om, hvor på marken koen er.

Signalerne kan aflæses i Randers. Her sidder Kirstine Flintholm Jørgensen og Rikke Thomsen, begge medarbejdere i Center for Frilandsdyr. Deres opgave er at danne sig et billede af, om køer og kalve bruger skoven, og hvad de i givet fald laver derinde mellem træerne. Det skriver Økologisk Landsforening.

Ud over at bære rundt på GPS overvåges køerne af kameraer i skoven. De to teknologiske overvågninger toppes yderligere op med mere håndholdte observationer, som også udarbejdes af Rikke Thomsen og Kirstine Flintholm Jørgensen.

De noterer hvilke dyr, der går ud og ind af skoven, og hvad de i givet fald foretager sig derinde.

Adfærdsstudierne er et led i et større GUDP-projekt om fordele og ulemper ved skovlandbrug under danske forhold. Robust hedder projektet.

Et godt tilbud til kvæg

I forhold til en flad græsmark har skoven meget at byde på set med kvægets øjne. Her er skygge for solen, læ for vind og ly for regn hen over sommerhalvåret. Her er træer, man kan klø sig på, og her er bark og blade, man kan æde.

Dyrene har trampet stier i skovbunden, og bladene på de nederste meter er mange steder ædt. Enkelte steder er det også gået ud over barken på et træ.

- Det er selvfølgelig ikke store mængder løv, de æder, men man kan se det som et supplement, en kilde til mineraler og valgmuligheder, som dyrene ellers ikke ville have, forklarer Kirstine Flintholm Jørgensen til Økologisk Landsforening.

Hun fortæller, at kvæget tilsyneladende har en forkærlighed for egeløv, men at projektet har fokus på seks forskellige træarter som fødekilde til kvæg.

Der er høstet løv, som nu skal analyseres for indhold af mineraler og fedtsyrer. Det drejer sig om bævreasp, tjørn, røn, pil, sargentsæble og sibirisk ærtetræ.

Det er arter, som trækyndige folk vurderer, kan tåle noget afbid. Ærtetræet findes på Ellinglund og er taget med på opfordring fra gårdens driftsleder, Henrik Jespersen. Det udmærker sig ved at fiksere kvælstof og have spiselige bælge og blade med et højt proteinindhold.

En enkelt kom forbi

Kombinationen af gps, kameraer og fysiske adfærdsstudier er optimal, fordi de tre metoder supplerer hinanden.

- Gps’erne er ikke helt præcise. Når køerne er tæt på hegnet, kan det være svært at afgøre, om de reelt er inde i eller uden for skoven. Her er kameraerne en støtte« forklarer Kirstine Flintholm Jørgensen, som supplerer med adfærdsstudier.

Det er desuden kun køernes færden, der registreres af GPS’erne. Kalvenes gør ikke, og de leger efter sigende gerne i skoven, skriver Økologisk Landsforening.