Far og søn efter generationsskifte: - EU burde lægge pres på danske myndigheder for at mindske bureaukratiet

Det gik faktisk mere smidigt end frygtet med generationsskiftet af gårdene Elmshøj og Stenagergaard lidt udenfor Tørring.

Alligevel har 68-årige Peter Juul Eggersgaard og hans 41-årige søn Asger et råd til beslutningstagerne i Bruxelles, hvis EU vitterligt mener noget med at ville lempe bøvlet med overgangen fra den ene landmandsgeneration til den anden:

- I så fald burde EU lægge pres på myndighederne i Danmark. Det er nemlig styrelserne herhjemme, der forhaler tingene, som Peter Juul Eggersgaard formulerer det.

Kulden driller i østjyske Nyborg

Regnen siler ned denne hverdagsformiddag i Nyborg i sognet Langskov. Ikke at forveksle med Nyborg og Langeskov på Fyn. Vi befinder os i et østjysk terræn, hvor den nærliggende højderyg er med til at gøre den lokale jord både stiv, kold og kuperet.

- Især kulden gør, at vi næsten altid er bagefter med både såning og høst. Der skal jo noget temperatur til at få fugten væk, og planterne spirer simpelthen langsommere her på stedet. Men lige nøjagtig dette forår er vi nu kommet helt godt med, funderer Peter Juul Eggersgaard – mens han kaster et blik udover de tilstødende marker.

Langt tilløb til generationsskifte

Det er i alt 440 hektar vårbyg, vinterbyg, raps, hvede, hestebønner og havre, der med virkning fra det seneste årsskifte er blevet handlet mellem far og søn. Derudover forpagter bedriften yderligere 150 hektar jord for andre landmænd. Asger Juul Eggersgaard udlejer desuden svinestald med et årligt potentiale på 20.000 slagtesvin.

Et par gange har far og søn taget tilløb til et generationsskifte, men det var først, da den ældste af de to generationer for et par år siden fik et råd om at sætte grisene ud, at begge parter pludselig syntes om timingen.

- Jeg havde ikke lyst til at drive en butik med både 20.000 svin samt adskillige hundrede hektar jord og samtidig være afhængig af så mange medarbejdere, som det krævede – selv om de ansatte skam var både dygtige og gode. Men da far pludselig var indstillet på at skille sig af med grisene, kunne jeg se mulighederne i at overtage bedriften, fortæller Asger Juul Eggersgaard.

Et halvt års papirkamp

Han synes godt om, at EU – netop for at mindske bureaukratiet og gøre overtagelsen af et landbrug mere smidigt – nu udbetaler støtten på 100.000 euro til nyetablerede landmænd som et éngangsbeløb. Om end han kalder det decideret sindssygt, at de unge landmænd ofte beskattes, når tilskuddet er bevilget og ikke først, når det rent faktisk udbetales.

- Det svarer til, at du bestiller en bil det ene år og beskattes med det samme, selv om køretøjet måske først leveres flere år senere. Men af en eller anden grund var jeg i mit tilfælde så heldig først at blive beskattet i udbetalingsåret, lyder det fra Asger Juul Eggersgaard.

Til gengæld var det ikke uden sværdslag for den unge, selvstændige landmand fra østjyske Nyborg at få selve EU-etableringsstøtten udbetalt.

- Selv efter at jeg var blevet lovet tilskuddet, tog det mig et halvt år at bevise overfor styrelsen, at jeg rent faktisk forpagter den jord, jeg forpagter. Jeg ved snart ikke, hvor mange dokumenter jeg har måttet sende. Problemet var åbenbart, at når jeg listede samtlige matrikelnumre op, løb én af disse matrikler hen over to marker, og jeg forpagtede kun den ene af dem. Det var øjensynligt nok til at stoppe hele processen, siger Asger Juul Eggersgaard.

- Det er det, vi mener, når vi siger, at EU overfor de danske myndigheder burde indskærpe, at støttebeløbene altså skal udbetales så hurtigt som overhovedet muligt. Det er et meget, meget tungt system, der tydeligvis trænger til at blive afbureaukratiseret. Det er ligeledes et værre papirarbejde, bare man skal have tilskud til sådan noget som en overdækning til gylletanken. Og med alle de kontroller risikerer vi jo hele tiden at blive anklaget for at have gjort noget forkert. Man siger jo også, at omkring halvdelen af den samlede landbrugsstøtte går til administration alene, tilføjer han.

Erhvervet kan ikke længere eksistere uden støtte

Bortset fra bureaukrati-kritikken skal der ikke herske nogen tvivl om, at man på Elmshøj – hvor far Peter og mor Grethe nu bor til leje efter generationsskiftet, mens Asger og hans kone bliver boende i deres hjem lidt udenfor Tørring – er overbeviste tilhængere af dansk EU-medlemskab. Som udgangspunkt så både far og søn allerhelst et støttefrit system med billigere jordpriser. Men som Asger formulerer det, er det nok for sent:

- Jordpriserne er for længst presset op, svarende til støttens størrelse. Det bliver nok vanskeligt nogensinde at ændre drastisk på det igen, mener Asger.

- Ja, i dag kan vi ikke være her uden hektarstøtten. Vores erhverv kan ikke eksistere, uden at det hele er bundet op på tilskuddet fra EU. Man kan ikke bare melde sig ud igen, supplerer Peter.

Pløjefrit landbrug

Den nye generation har dog mod på at fortsætte som fødevareproducent op og ned ad den jyske højderyg. Og det bliver – som i de foregående 25 år – med pløjefrit landbrug.

Far Peter var således i sin tid med til at stifte FRDK (foreningen for reduceret jordbearbejdning), og det pløjefri landbrug har ifølge familien Juul Eggersgaard været en stor succes.

- Allerede i 1977 var jeg på besøg i Canada og grublede over, at de derovre – med nogenlunde de samme gennemsnitstemperaturer som herhjemme – kunne lade være med at pløje jorden. Da vi selv skrottede ploven, opdagede vi hurtigt, hvordan ormebestanden giver en sundere jord, og hvordan vandet nemmere trænger ned i jordlaget. Al gylle- og kornkørsel foregår i de samme kørespor år efter år, og det er en måde at dyrke jorden på, som vi lige siden har været meget passioneret omkring. Det er ikke for at prale, men det er så tydeligt, hvordan vores vårsæd står flot og ensartet i forhold til de bedrifter, hvor man har pløjet, fortæller Peter Juul Eggersgaard.

Sønnen er enig:

- At man sparer en hel del på brændstof og i øvrigt ligeledes en pokkers masse mandetimer, det tager vi også med, forklarer Asger Juul Eggersgaard.