Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Det kræver de rette prioriteter, hvis det europæiske landbrug i fremtiden skal udvikles og levere de nødvendige landbrugs- og fødevareprodukter i en tid præget af global usikkerhed og uro.

Sådan lyder advarslen fra Landbrug & Fødevarer, der ikke mindst hen over foråret har forsøgt at lægge pres på EU’s regeringer i forbindelse med de EU-topmøder, hvor budget og den europæiske landbrugsreform CAP har været på dagsordenen.

- EU-budgettet er under pres, og derfor er det helt centralt, at CAP’en fortsat prioriteres. Uden et stærkt og stabilt landbrugsbudget risikerer vi at svække både fødevareproduktionen og den grønne omstilling på tværs af EU. Noget, som danske landmænd allerede investerer massivt i, forklarer Landbrug & Fødevarers EU-politiske chef Niels Lindberg Madsen.

- Europa står midt i store geopolitiske og økonomiske udfordringer, og det må naturligvis afspejles i EU’s budget. Hvis man begynder at skære i CAP’en, skærer man også i Europas evne til at levere sikre fødevarer og grøn omstilling. Landbrugs- og fødevarepolitik er også sikkerhedspolitik. Det budskab håber jeg, at stats- og regeringslederne tager med sig ind i forhandlingerne. Det er ikke bare afgørende for os her i Danmark men i alle medlemslande, tilføjer han.

Støtten ser ud til at skrumpe

Formaningen fra L&F tager udgangspunkt i, at den direkte landbrugsstøtte ser ud til at skrumpe fremover, samtidig med at især de større bedrifter kan se frem til mindre tilskud.

EU-Kommissionen har således lagt op til et kommende EU-budget – gældende fra 2028 til og med 2034 – der lægger op til en beskæring af hektarstøtten, ligesom man fortsat leger med tanken om at indføre et støtteloft på 100.000 euro eller 750.000 kroner pr. bedrift. Ifølge kommissionen bør støtten målrettes de landmænd, som har mest brug for midlerne, hvorfor der foreslås en omfordeling, plus at der prioriteres en øget vægt på grønne tiltag og miljørigtig produktion samt en helt ny struktur, hvor landbrugsstøtten integreres i nationale og regionale partnerskabsplaner. Både de 27 EU-landes regeringer plus et flertal i Europa-Parlamentet skal i sidste ende godkende EU-budgettet.

- EU-budgettet er under pres, og derfor er det helt centralt, at CAP’en fortsat prioriteres, siger Landbrug & Fødevarers EU-politiske chef, Niels Lindberg Madsen.

- EU-budgettet er under pres, og derfor er det helt centralt, at CAP’en fortsat prioriteres, siger Landbrug & Fødevarers EU-politiske chef, Niels Lindberg Madsen.

Landbrug & Fødevarer har tidligere kritiseret det oprindelige budgetforslag, der gik ud på at reducere landbrugsbudgettet markant med ikke færre end 87 milliarder kroner, eller hvad der svarer til mellem en fjerdedel og en femtedel af det nuværende niveau for landbrugsstøtte. Borgerlige politikere både herhjemme samt i Europa-Parlamentet bakker L&F op, blandt andet når det gælder det bebudede støtteloft:

- Det bliver jo lige pludselig socialpolitik, når man på den måde går ind og begrænser støttemulighederne for større landbrug, som Europa-parlamentariker Asger Christensen (V) formulerer det.

I den røde del af parlamentet hjemmehørende i Bruxelles og Strasbourg har man imidlertid en noget anden holdning. Både Marianne Vind (S) og Rasmus Nordqvist (SF) er faktisk decideret begejstrede ved udsigten til en noget lavere hektarstøtte – fortæller de begge, da vi møder de to politikere i henholdsvis Bruxelles og ved en pressebriefing på Christiansborg:

- For mig handler det ikke så meget om CAP’ens størrelse, men om hvordan vi bruger pengene. Og hvis du spørger mig, skal midlerne målrettes sådan noget som natur og egnsudvikling fremfor at fungere som direkte førtidspension til landmænd, siger Marianne Vind.

Fokus på arbejdsvilkår og dyrevelfærd

Hun er selv opvokset på landet – på Vestsjælland – og er med egne ord ked af at have oplevet, hvordan »blind hektarstøtte har skadet landdistrikterne«:

- Så vil jeg hellere indtænke klima og miljø i kommende CAP-reformer samt ligeledes have fokus på ordentlige arbejdsvilkår. Der foregår nemlig social dumping i stor stil hos de danske landbrug, der jo har et hav af sager om ansatte, der er blevet snydt. Når EU’s landbrugsstøtte nu skal genforhandles, bør støtten i øvrigt også målrettes landmænd, som har styr på dyrevelfærd, siger Marianne Vind – som er socialdemokraternes forhandler på EU’s regler om dyretransporter.

- Hvis du spørger mig, skal midlerne målrettes sådan noget som natur og egnsudvikling fremfor at fungere som direkte førtidspension til landmænd, siger Europa-parlamentariker Marianne Vind (S).

- Hvis du spørger mig, skal midlerne målrettes sådan noget som natur og egnsudvikling fremfor at fungere som direkte førtidspension til landmænd, siger Europa-parlamentariker Marianne Vind (S).

Rasmus Nordqvist (SF) er budgetforhandler på vegne af den grønne gruppe i Europa-Parlamentet:

- Vi skal stoppe med at uddele pengekonvolutter og i stedet bruge CAP’en som et fordelingsværktøj. Derfor er vi sådan set overordnet glade nok for det budgetforslag, der blev lagt frem sidste sommer, siger han.

- Står det til os, bør mindst en tredjedel af hele EU-budgettet målrettes den grønne omstilling. Men det er en hård kamp, fordi især den konservative gruppe i Europa-Parlamentet kæmper med næb og kløer for at beskytte landbruget i det kommende budget, tilføjer Rasmus Nordqvist.

Både han og den socialdemokratiske kollega understreger, at der er enorm forskel på landbrug i Danmark og i flere af de syd- og østeuropæiske lande:

- I Danmark ejer store herremænd jo langt størstedelen af jorden. Så er virkeligheden helt anderledes i Portugal, Ungarn og Rumænien, hvor små familielandbrug er det typiske, lyder det fra SF’eren.

- Ja, og i Frankrig lever 40 procent af landmændene under fattigdomsgrænsen, supplerer Marianne Vind.

Grøn konservativ

Den konservative Europa-parlamentariker Niels Flemming Hansen er til gengæld helt på linje med Landbrug & Fødevarer samt Venstres Asger Christensen, når det handler om at bekæmpe en beskæring af CAP-budgettet:

- Jeg synes, at CAP’ens nuværende niveau skal holdes. Og så mener jeg i øvrigt ikke, at det samlede EU-budget bør stige, siger han.

- Jeg er imidlertid enig med de røde politikere i, at hektarstøtten ikke skal være blind. Det er nok ingen hemmelighed, at jeg er lidt grønnere end så mange andre i den konservative EPP-gruppe i Europa-Parlamentet. Derfor er jeg også af den overbevisning, at CAP-midlerne i høj grad bør gå til miljø- og klimatiltag, lyder det fra Niels Flemming Hansen.

Europa står midt i store geopolitiske og økonomiske udfordringer, og det må naturligvis afspejles i EU’s budget. Hvis man begynder at skære i CAP’en, skærer man også i Europas evne til at levere sikre fødevarer og grøn omstilling

Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef, Landbrug & Fødevarer

Følg EU's landbrugspolitik her i avisen

EU's fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer, hvilke regler danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP'en.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP'en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag der dukker op.