I disse år forandres det danske landskab markant. Som en konsekvens af den grønne trepart opkøber fonde, virksomheder og private investorer store arealer med det erklærede formål at skabe mere natur, reducere nærringsstofudledning, CO2-udledning og forbedre vandmiljøet.

Det er i udgangspunktet både nødvendigt og positivt. Det danske landskab trænger mange steder til mere plads til naturen.

Midt i begejstringen over naturgenopretning bør vi dog stille et grundlæggende spørgsmål: Hvem skal have adgang til naturen, og hvem skal eje retten til at bruge den?

Når fonde og staten opkøber jord, følger ejendomsretten naturligvis med. Men naturen er mere end et regnskabsteknisk aktiv. Landskabet er også en del af vores fælles kultur og identitet. Derfor har vi alle en legitim interesse i, hvordan de nye naturområder bliver forvaltet.

Det gælder ikke mindst de rekreative muligheder. Svampeplukning, lystfiskeri, jagt og andet friluftsliv er ikke modsætninger til naturbeskyttelse – tværtimod. Bæredygtig brug af naturens fornybare ressourcer skaber forståelse, ansvarsfølelse og lokal opbakning til at beskytte naturen.

Gevinster med natur- og vildtpleje

Særligt jagten bliver ofte overset eller reduceret til et privat fritidsanliggende. Men jagten har en reel økonomisk, naturmæssig og social værdi. I store dele af Danmark er jagten med til at finansiere natur- og vildtpleje. Mange levende hegn, vådområder, remiser og småbiotoper er etableret og vedligeholdt, fordi de samtidig forbedrer jagtmulighederne.

Det er værd at huske, at jagtretten ikke blot er en hobby – det er en værdi. En værdi, som lodsejere kan udleje og få en stabil indtægt fra – ofte uden større risiko eller arbejdsindsats. Jagtudlejning er i mange tilfælde en fornuftig og langsigtet forretning.

Men måske er den største værdi ikke den direkte økonomi. Natur- og vildtpleje skaber også indirekte gevinster. Tiltagene understøtter biodiversitet, forbedrer miljøet og kan styrke jordbrugets omdømme i en tid, hvor erhvervet er under stigende pres fra et mere urbaniseret samfund. Ansvarlig naturforvaltning er i stigende grad også et spørgsmål om legitimitet.

Derfor bør vi tænke os grundigt om, før store arealer overgår til ejere, der ikke nødvendigvis prioriterer lokal brug og adgang. Hvis resultatet af naturgenopretningen bliver lukkede områder uden mulighed for jagt eller andre rekreative aktiviteter, kan man spørge, om samfundet reelt har vundet noget.

For hvad sker der med den lokale forankring, hvis naturen ikke længere må bruges?

Rekreative muligheder forsvinder

De 23 lokale treparter har afleveret deres omlægningsplaner. Nu begynder det store arbejde med at realisere projekterne – særligt udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder. Det bliver afgørende for klima, vandmiljø og biodiversitet. Men det bliver også afgørende for fremtidens landdistrikter.

For de nye naturområder rummer ikke kun flere fugle og bedre natur. De rummer også jagtoplevelser, lystfiskeri, fællesskaber og herlighedsværdi. Alt det, som gør det attraktivt at bo og leve uden for byerne.

Derfor er det værd at overveje, om man som lodsejer nødvendigvis skal sælge de arealer, der indgår i omlægningsprojekterne. Når jorden sælges, sælges også en del af den lokale indflydelse på naturen. Dermed risikerer man, at de rekreative muligheder forsvinder ud af lokalområdet sammen med ejerskabet.

Måske er tiden kommet til at tænke anderledes om naturarealer. Ikke kun som jord, der skal tages ud af drift, men som ejendomme med værdi – både økonomisk, rekreativt og kulturelt.

For jord er ikke bare jord. Det er også jagt, natur, fællesskab og lokal identitet.