Fremtidssikring af kvægbedriften: Høj mælketildeling de første otte uger

Nærmest ubegrænset adgang til mælk de første otte uger, opnår mælkeproducenten sundere dyr med højere mælkeydelse og lavere kælvningsalder – og det kan ses positivt på bundlinjen, påpeger rådgivere fra Vestjysk.

- Der er ofte stort fokus på at få kvien til at vokse nok i højde og drøjde til at kunne kælve, men det er jo ikke størrelsen, der afgør mælkeydelsen, fastslår Rikke Engelbrecht, kalverådgiver, Vestjysk. Ifølge Stefan Dyrvig, driftsøkonom, Vestjysk, skal man ikke skære ned på kalvenes adgang til mælk, hvis man gerne vil fremtidssikre sin bedrift.

Når priserne på foder er høje, kan det være fristende at skære på forbruget her og nu, især på de dyre produkter som mælkefodring. Men hvis regnestykket skal gå i plus på den lange bane, og køerne skal være sunde og højtydende, skal der faktisk skrues op for mælketildelingen de første otte uger af kalvens levetid.

Det fastslår Rikke Engelbrecht, kalverådgiver og Stefan Dyrvig, driftsøkonom, begge fra landboforeningen Vestjysk.

De har gennem ti år arbejdet med konceptet »Future Calls«, hvor de har undersøgt sammenhængen mellem tildelingen af mælk i kalvens første otte uger og dyrets senere udvikling i forhold til tilvækst, kælvningsalder og mælkeydelse – og ikke mindst økonomien bag.

- Nu hvor foderpriserne er så høje, er vi lidt bekymrede for, at det får mælkeproducenterne til at skære ned på kalvenes adgang til mælk for at spare penge, og det kan vi langt fra anbefale at gøre, hvis man gerne vil fremtidssikre sin bedrift, siger Stefan Dyrvig.

Vestjysk-modellen

Vestjysk oplyser, at både internationale studier og studier udført af rådgivningsvirksomheden selv viser, at ved at give kalven nærmest ubegrænset adgang til mælk de første otte uger af dens levetid – den såkaldte vestjysk-model – får man godt nok en lidt højere udgift til mælkefodring, men derimod også rigtig mange sundhedsmæssige og økonomiske fordele senere i forhold til, hvis kalven kun havde haft adgang til restriktive mængder mælk.

- Ved vestjysk-modellen ser vi en høj daglig tilvækst og kalve, der trives godt og er sunde og glade, siger Rikke Engelbrecht og fortsætter:

- Der er ofte stort fokus på at få kvien til at vokse nok i højde og drøjde til at kunne kælve, men det er jo ikke størrelsen, der afgør mælkeydelsen.

Kalverådgiveren peger derimod på, at det i høj grad er, hvor godt forgreningsdelen i yveret er udviklet, og det bliver afgjort allerede i kalvens første leveuger.

- Derfor ser vi faktisk, at kalve, der er fodret efter vestjysk-modellen, leverer 1.000 kg ekstra mælk i både første og anden laktation, understreger Rikke Engelbrecht.

Lavere kælvningsalder

De øgede udgifter til mælkefodring bliver altså ifølge rådgiverne fra Vestjysk i høj grad kompenseret senere i dyrets levetid, og faktisk er de samlede udgifter til foder fra kalven bliver født, til den selv kælver, lavere efter vestjysk-modellen end ved den restriktive tildeling af mælk.

- Ved vestjysk-modellen er udgiften til foder fra kalven bliver født, til den selv kælver, 7.040 kroner. Ved restriktiv tildeling er udgiften 7.470 kroner. Det skyldes, at kælvningsalderen er to måneder lavere, når kalven er fodret efter vestjysk-modellen og derfor har bedre tilvækst og sundhed, forklarer Stefan Dyrvig og fortsætter:

- Dertil kommer, at der i regnestykket slet ikke er medtaget, hvor meget man sparer på mandetimer, dyrlægeregninger, administration og så videre ved at have sunde dyr og færre dyr på grund af lavere kælvningsalder.

Spar ikke bedrifterne ihjel

Stefan Dyrvig og Rikke Engelbrecht betragter mælketildeling efter vestjysk-modellen som en investering i fremtidssikring af bedriften.

- Der er jo en forsinkelse på 22-23 måneder, fra man fodrer kalven, til mælkeproducenten kan se, om han har fået lavet en god, sund ko med høj mælkeydelse, siger Stefan Dyrvig og tilføjer:

- Desværre ser vi allerede nu, at den sparerunde, der har været på bedrifterne i hele Danmark den seneste tid, har medført, at vi nu står lidt stille i den ellers positive udvikling på ydelse og kælvningsalder.

Han bliver suppleret af Rikke Engelbrecht:

- Derfor er det vigtigt, at vi fremtidssikrer nu ved at give kalvene det foder, de har brug for, så vi ikke risikerer en situation om to år, hvor mælkeprisen måske er lavere, og vi står med køer, der ikke kan levere de 1.000 kg ekstra mælk pr. ko, som korrekt fodring af kalven medfører. Vi skal passe på ikke at spare os selv ihjel, fastslår Rikke Engelbrecht.

Nu hvor foderpriserne er så høje, er vi lidt bekymrede for, at det får mælkeproducenterne til at skære ned på kalvenes adgang til mælk for at spare penge

Stefan Dyrvig, driftsøkonom, Vestjysk

Læs også