Nye malkerobotter - nyt liv
Tre nye DeLaval malkerobotter blev i sidste uge vist frem til åben stald arrangement hos Klaus Jørgensen i Gislev. Og det var en tilfreds mælkeproducent, der kunne fortælle om helt nye muligheder med de nye robotter.
Tre nye malkerobotter fra DeLaval har i ni måneder bevist deres værd i staldene hos Klaus Jørgensen, Gislev. Fotos: Henriette Lemvig
I sidste uge var der åben stald på kvægejendommen Højvang i Gislev.
Gennem hele dagen var der en lind strøm af interesserede, der nysgerrigt fulgte de tre nye malkerobotters arbejde og fik en snak med mælkeproducent Klaus Jørgensen, om skiftet fra DeLaval VMS Classic til DeLaval VMS V310.
- De nye robotter har været i gang i ni måneder nu. Jeg har haft en lille floskel om, at da vi fik robotter første gang for 15 år siden, fik vi et nyt liv. Med de nye robotter har vi fået et nyt liv igen.
- Vi er ikke bundet af arbejdstider først og sidst på dagen. Påsætning på de enkelte dyr er væsentlig mere rolig end tidligere. Antal af alarmer er næsten minimeret til ingen og driftssikkerheden er blevet endnu bedre. Det er 15 års udvikling, og det kan godt mærkes.
Der var mange interesserede til åben stald arrangementet på Højvang i Gislev.
Brunstmåling, drægtighed og cyster
DeLaval VMS V310 udmærker sig ved at kunne udføre brunstmåling, finde cyster og bestemme drægtighed på baggrund af progesteronindholdet i mælken. Derudover er der celletalsmåler på robotten, hvilket ifølge kvægrådgiver hos DeLaval, Jacob Thorstensen, er vigtigt for at kender yversundhed og i forhold til mælkekvalitet.
- Det er tidsbesparende og mere præcist, end det øjnene ser, fortæller han og fremhæver, at den tidlige besked giver bedre mulighed for planlægning i forhold til brunstalarm og inseminering.
Sparer en halv time dagligt
Klaus Jørgensen bekræfter, at han sparer i omegnen af en halv times arbejde dagligt, ved den indbyggede brunstalarm.
- Både celletalsmåler og brunstalarm giver os mulighed for at læse køernes adfærd endnu bedre end tidligere. Selvfølgelig er vi opmærksomme i stalden, men computeren giver os en tidlig indikator af, at her er nogle køer, vi skal tage os endnu mere af. Stiger eksempelvis celletallet, kan det være fodersammensætningen, vi skal se på, siger den erfarne mælkeproducent.
Øget velfærd
Jacob Thorstensen fremhæver endvidere den øgede velfærd for koen i forbindelse med drægtighedskontrol.
- Jeg synes, det må være en fordel rent dyrevelfærdsmæssigt, at vi ikke er nødt til at fraseparere koen på grund af drægtighedsundersøgelse. De får ikke ødelagt rytmen. Koen har sin dagligdag uden forstyrrelser.
Robottens kamerasystem gør, at der stort set ikke er køer, der er ukomplette.
Ingen ukomplette køer
Også robottens kamerasystem får rosende ord med på vejen.
- Robotten ser fuldstændigt, som vi gør. Det betyder, at den kan sætte på lige så hurtigt, som vi kan, hvis vi skulle gøre det manuelt. Det gør, at vi stort set ikke har nogen køer, der er ukomplette. Det er en stor fordel.
Kameraet bruges også til at lave en pattespray efter malkning. Det gør, at den er meget præcis og dermed bruger langt mindre middel end tidligere.
Mere mælk i tanken
- Vi oplever, at vi får lavet en bedre malkning og dermed opnår en bedre sundhed af vores køer, siger Klaus Jørgensen og fremhæver, at der er kommet mere mælk i tanken, fordi der frasepareres mindre.
- Men det er også nødvendigt. Det er en stor investering at gøre. Så man skal tro på dansk mælkeproduktion, siger han.
Klaus Jørgensen glæder sig over, at det pt. går godt for branchen.
- Det er en fornøjelse, at vi kan få mulighed for at få likviditet til at opgradere vores produktionsanlæg. Det styrker arbejdsglæden og giver os mulighed for at lave nogle attraktive arbejdspladser. Det bliver vi nødt til for at få de bedste og mest engagerede medarbejdere.
Der er 165 jerseykøer på ejendommen. Den gennemsnitlige ydelse pr. årsko ligger på 10.914 kg EKM. Celletallet har i oktober været 180.000.
Klaus Jørgensen ser med fornøjelse på, hvordan mange mælkeproducenter har fået likviditet til at opgraderes deres produktionsanlæg. Herunder ham selv, der for ni måneder siden investerede i tre nye malkerobotter.
Lokale rapsfrø reducerer CO2-aftryk
På ejendommen Højvang har de med succes erstattet palmeolien i det indkøbte færdigfoder med knuste rapsfrø.
- Vi havde en dialog om, at vi godt kunne tænke os at bruge noget lokalt produceret rapsfrø i stedet for den importerede palmeolie, fortæller Mikkel Max, fodermester på Højvang.
- Derfor har vi nu halveret det indkøbte fedt og erstattet det med knuste rapsfrø. Og vi har ingen negative effekter set.
Han fremhæver, at det snarere har været positivt.
Knuste rapsfrø.
Lavere celletal
- Vi kan ikke med sikkerhed siger, at det er på baggrund af rapsfrøene, men siden vi begyndte, har vores celletal været positivt påvirket. Det har været lettere at holde dem under de anbefalede 200.000.
- Køernes møg har den rette konsistent. De trives, som de gjorde førhen. Køerne bliver malket lige så tit som tidligere. Det er de parametre, jeg arbejder ud fra, fortæller Mikkel Max.
Jacob Thorstensen, kvægrådgiver DeLaval fremhæver, at både fedt- og proteinprocenter er holdt i forbindelse med skiftet.
- Det er ofte fedtet, vi benytter til at give energi og fedtprocent i mælken. Vi har ikke set ændring.
Uændret økonomi
Økonomien er ifølge konsulenten status quo i forhold til brug af palmeolie.
- Det skyldes i første omgang den høje foderpris. Ved at reducere med de 100 gram palmeolie og tilsætte 260 gram rapsfrø har vi en uændret fodringsøkonomi men med et bedre CO2-aftryk.
- Der er så meget i det, at vores løn og strøm er dækket. Når det kan lade sig gøre, samtidig med, at vi er medvirkende til, at produktionen reducerer CO2, så er jeg ikke i tvivl om, at det er noget, vi fortsætter med, konkluderer fodermesteren.
Jacob Thorstensen, kvægrådgiver hos DeLaval (tv) og fodermester på Højvang Mikkel Max er enige om, at skiftet fra ren palmeolie i kvægfoderet til nu, hvor halvdelen er erstattet med knuste rapsfrø, er en succes. Økonomisk er det status quo, men klimamæssigt er der en gevinst i form af sparet CO2-aftryk ved brug af lokalt produceret raps.
