Omkring 50 landmænd blev klogere på slætstrategi, græsarter og skårlægningshøjde, da DLF holdt temadag om græs.
- Set med mine øjne er man med en meget stor andel af godt kløvergræs kommet langt i forhold til at få en ko til at fungere som en ko. Man snakker om en kløvereffekt, og den har altså også vist sig, når vi laver forsøg, konstaterede Jørgen Aagren, KvægXperten, da DLF sammen Agri Nord og LandboNord forleden havde inviteret til temadag om græs hos Jens Munk ved Vodskov nord for Aalborg. En temadag, der havde trukket omkring 50 gæster til.
Jens Munks bedrift tæller 465 årskøer og godt 400 hektar og har de seneste år lagt jord til DLF’s forsøgsparceller.
Den nordjyske landmand fik skårlagt sit første slæt for knap fire uger siden – ifølge ham selv, måske lige tidligt nok.
- Men vi skulle videre, konstaterede han.
Med den konstatering ramte Jens Munk netop det dilemma, mange står i, når græsset skal i hus.
- Når man er tidligt ude, bliver NDF – de fordøjelige cellevægge – omsat som sukker, og hvis man er sent ud, bliver det i stedet omsat på niveau med halm. Det gælder om at ramme et tidspunkt imellem de to yderpunkter, forklarede Jørgen Aagreen.
- Men jeg vil gerne støtte op om Jens’ tilgang med at komme tidligt i gang, hvis vejret er til det. Så viser historien, at man undgår det ustadige vejr, der tit opstår, og som de sidste 14 dage har givet problemer for nogle med at finde et godt tidspunkt at få græsset ind, lød det fra kvægrådgiveren.
Kend dine græsarter
På parcellerne gennemgik Gurli Klitgaard, produktchef hos DLF, de forskellige græsarter og -blandingers styrker og svagheder.
- Det er vigtigt at kende arterne i sin græsblanding, for de arter sig altså forskelligt og har forskellige egenskaber, konstaterede hun, og forklarede, at blandinger med hvidkløver og almindeligt rajgræs er blandt de mest populære blandinger, da de er de letteste at styre i forhold til kvalitet og fordøjelighed.
Der er dog mange hensyn at tage, når græsarter og -blandinger skal vælges.
- Under mere udfordrende forhold kan strandsvingel for eksempel have sin berettigelse. Den kan både tåle at stå under vand og klarer sig også, når der er meget tørt. Til gengæld er den svær at ramme i forhold til fordøjeligheden, hvilket er noget, vi arbejder meget på, forklarede hun.
I forhold til hvidkløver ser hun også fordele i rødkløver.
- Rødkløver kan være svær at styre i en slætsituation, men til gengæld gør dens pælerod den mere robust, og rødkløver vil bedre kunne konkurrere i en blanding end hvidkløver konstaterede hun.
Skårlæg i rette højde
LandboNords planteavlsassistent, Jens Bay, gennemgik et forsøg med skårlægningshøjde.
- Det betyder meget, hvilken højde, skårlæggeren kører med. Hvis man skårlægger for højt, efterlader man udbytte på marken og risikerer, at græsset går i stængel efter halvanden til to uger. Hvis man kommer for langt ned, bliver reetableringsfasen for lang, og man slider for meget på græsset, der har brug for at have bladsnipper til at lave fotosyntese, forklarerede Jens Bay, der kunne give tilhørerne et par tommelfingerregler at gå efter:
- Blandinger i 20’erne skal skårlægges omkring 5,5 centimeter, blandinger i 30’erne skal skårlægges omkring 6,5 centimeter, mens man skal op omkring 7,5 centimeters højde med mere rene slætblandinger. Og tre centimeter betyder altså meget, så vi skal se, om ikke vi kan blive lidt bedre til at komme ud og måle og få sat skårlæggeren i den rette højde, selvom vi i vores forsøg også kunne se, at det ikke er så ligetil at ramme den helt rigtige højde, lød det.