bannerPos

Vellykket SLF bedriftsbesøg trods regn

-Vi er gået fra 250 malkekvæg til knap 400, og vi producerer i dag 4 mio. liter mælk. Vi har fået udnyttet de rammer, vi havde i forvejen, ret godt uden at skulle bygge til, fortalte Niels Martin Krag.

Per Jørgensen

Journalist
19-06-2019 10:04
Omkring 120 landmænd, naboer, samarbejdspartnere etc. trodsede regnen, da landmand Niels Martin Krag lukkede stalddørene op og bød indenfor. Som en af deltagerne og naboerne nævnte, så gjorde det ingenting, at det regnede – for de havde ikke fået meget nedbør i Daler området i forvejen.

Niels Martin Krag driver en bedrift i Daler ved Højer med 250 hektar og 390 malkekøer. Gården er hans fødehjem. Han startede som et I/S sammen med sin far i 1996 og overtog den sidste del i 2003. I starten var der 50 køer og 56 hektar.

Siden har Niels Martin Krag udvidet en del og samtidig udnyttet de eksisterende rammer.
Efter mælkekvotens ophør i 2015 blev besætningen øget:

- Vi er gået fra 250 malkekvæg til knap 400, og vi producerer i dag 4 mio. liter mælk. Vi har fået udnyttet de rammer, vi havde i forvejen, ret godt uden at skulle bygge til, fortalte Niels Martin Krag.

Løbende udvikling og udnyttelse af kapacitet
Niels Martin Krag benytter sig af en række data- og styringsværktøjer, der gør, at han har et godt overblik over produktionen – både i mark og i stald. De forskellige data gør han meget ud af at dele med sine seks medarbejdere.

Han har nyrenoveret malkestald med mælkemåling og en selvkørende fuldfodervogn, der laver præcis afvejning af foder. I marken bruger han farmtracking, og han har denne sæson købt ny vandingsmaskine og opgraderet med ny boring. 

Desuden har Niels Martin Krag netop indkøbt en brovægt, der vil gøre, at han præcist kan veje, hvad der kommer ud og ind af bedriften. Han kan få et overblik over hans lagerbeholdning samt overskue, hvilke marker, der giver bedst og hvilke der er knap så gode.

Niels Martin Krag har øget produktionen i stalden, men har ikke købt tilsvarende mere jord. Han køber derfor en del majs. 70 procent af gyllen afsættes til biogas-anlægget i Bevtoft.

- Niels Martin Krags markbrug er præget af en høj andel af lavtliggende jorde. Derfor er sædskiftet i praksis delt i to. På de lave arealer dyrkes derfor mest af græs, vårsæd og grønkorn. De høje arealer kan vandes, og her produceres mest majs, og en mindre del med græs og korn, fortæller planteavlskonsulent i SLF, Carsten Clausen Kock.   

Dashboard – bedre overblik
Efter besøget i mark og stald var der pølser og brød i laden, hvor deltagerne kunne høre et oplæg om datavisualiserings-systemet Dashboard. I dashboardet kan man følge både økonomiske og produktionstekniske nøgletal fra sin bedrift, blandt andet fremstillingspris, celletal, kapacitetsomkostninger og dækningsbidrag. Niels Martin Krag bruger endnu ikke dashboard, men er på vej med et bedre overblik ved hjælp af SLFs konsulenter. Dashboard er gratis indtil 1. august 2019.

Niels Martin Krag har også kastet sig ud i bestyrelsesarbejde. Han sidder i forvejen i Syddansk Kvægs udvalg og i foråret valgte han at blive en del af SLFs bestyrelse. Bedriftsbesøget var arrangeret af SLF i samarbejde med Syddansk Kvæg.

Stor optimisme op til årets sukkerroe-kampagne

Prøvetagninger tyder på, at årets sukkerroehøst kan blive rigtig god. Ses van der Have afholdt torsdag marktræf i samarbejde med Nordic Sugar og Bayer på Holgershaab ved Nørre Vedby på Nordfalster.

Tidlig etablering af vintersæd øger behovet for ukrudtsbeskyttelse

Ved senere ukrudtsbekæmpelse skal dosisen hæves for at opnå en tilsvarende effekt, påpeger Patriotisk Selskab. Der må aldrig behandles med prosulfocarb på tør sort jord inden fremspiringen.

ØL: - Vi skal levere på samfundets behov

Vandselskaberne er ligesom den brede befolkning ikke i tvivl om, at de vil have rent vand, og det vil blandt andet sige: Vand fri for alle rester fra landbrugets forbrug af syntetiske pesticider. Det samme gælder i vores mad. Vores kampagne er i det lys et debatindlæg, som kobler borgernes ønske om rent drikkevand med, at de aktivt kan vælge økologi.

Omlægning med succes

Det økologiske marked er i vækst. Vurderingen i branchen er derfor, at der også fremover vil være behov for flere økologiske producenter.

Prisen på omlægningskornet kommer op igen

Økologi er stadig populært og holder prisen. Prisfaldet på korn under omlægning til økologi er et bump på vejen. Det vurderer økologichef i Agri Nord, Thomas Vang Jørgensen.

Jerseyavlere: - Hvad så når markedet er mættet?

Inden længe er det slut med at aflive jerseytyrekalve, og som det ser ud nu, vil man i stedet kunne lave flere kvier til eksport. Men hvad så når eksportmarkedet er mættet, spurgte flere jerseyavlere ved gårsdagens årsmøde i Dansk Jersey i Esbjerg.

Styrelse lægger sig fladt ned og beklager efterafgrødebrev

Et brev fra Landbrugsstyrelsen, som blev sendt ud torsdag aften til landmænd med efterafgrøder, betød ekstra travlhed på planteavlskontorerne fredag morgen. Brevet gjorde landmænd i tvivl om, hvorvidt de havde indberettet deres efterafgrøder til styrelsen korrekt.
Side 1 af 1632 (32627 artikler)Prev1234567163016311632Next