Det er helt forkert, når Radikale Venstres Ida Auken skyder landbruget i skoene, at vi ikke leverer på frivillige indsatser for miljø og natur. Sådan lyder en frisk melding fra Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Opsangen kommer i kølvandet på weekenden kvælstofdebat, hvor den tidligere miljøminister blandt andet sagde »Jeg har fulgt den her debat i 15-20 år, og frivillighed virker rigtig dårligt på det her område«. Holdningen falder Merrild for brystet:

- Jeg kan ikke forstå, at Ida Auken kan komme med den slags udtalelser. Der er jo masser af eksempler på, at vi går positivt ind i frivillige ordninger og får dem til at blive succeser, siger formanden i en pressemeddelelse.

Praksis viser andet billede

Martin Merrild peger på landmændenes indsats omkring ordningen med frivillige efterafgrøder som skoleeksemplet på viljen til at få ting til at ske ad frivillighedens vej.

- Dengang var der også mange kritikere, som fortalte hvor håbløst og urealistisk, det er at få landmændene med på en frivillig aftale. Den kritik blev gjort totalt til skamme med over 6.000 landmænd som deltagere i en fuldtegnet ordning, siger Martin Merrild. Dertil fremhæver han yderlige andre eksempler, hvor landmændene byder ind med frivillighed.

Det drejer sig om frivillig skovrejsning, hvor lysten er dobbelt så stor, som der er budget til. Andre aktuelle eksempler på frivillige ordninger, der er run på, er afgræsning af naturarealer og puljen til at etablere leverstede for forskellige gnavere og padder.

- Derfor er Ida Aukens kritik helt skæv. Vi når langt længere ad frivillighedens vej, og når vi ikke er nået længere med de kollektive indsatser, så er årsagen en kombination af bureaukrati i det offentlige og en bekendtgørelse, som ikke var på plads. Det kan man ikke laste landbruget for, siger Martin Merrild.

Fem kritikpunkter fra Merrild

I et åbent brev retter Martin Merrild kritik af Berlingskes dækning af kvælstofdebatten i weekenden.

Sensations-journalistik

Merrild mener, at der er gået sensationsjournalistik i Berlingskes forside »Landbruget har svigtet løfte om at skrue ned for udledningen af kvælstof«.

- Artiklens dramatiske vinkel er, at de såkaldt »kollektive virkemidler« kun har reduceret kvælstofudledningen i 2018 med 12 tons kvælstof i forhold til en målsætning om 2.500 tons i vandplanerne fra 2016 (Berlingske skriver desuden 2907 tons, hvilket er et forældet tal).  

Derudover skriver formanden, at artiklen bygger på en række misforståelser og tegner et for landbruget urimeligt og uigenkendeligt billede af indsatsen for at begrænse kvælstofudledningen.

Berlingske misforstår reduktionsmål

- Det er forkert, når Berlingske skriver, at de kollektive indsatser skulle kompensere for den øgede kvælstofudledning, der kunne komme som følge af lempelser i landbrugspakken. En sådan kompenserende indsats har landbruget allerede sikret ved hvert år frivilligt at udlægge ekstra kvælstofopsamlende efterafgrøder på langt over 100.000 hektar jord.

Han tilføjer, at det i øvrigt har vist sig, at landmændene slet ikke bruger al det ekstra kvælstof, de fik med landbrugspakken.

For tidlige konklusioner

- Det giver ikke mening at opgøre, hvor mange af de kollektive virkemidler, der var taget i drift inden for vandplanernes første tre år, sådan som Berlingske gør. Det skal nok passe, at det svarer til 12 tons kvælstof. Der er der bare ikke noget overraskende i. Kollektive virkemidler som vådområder tager typisk 3-5 år at realisere og kommunerne, der har ansvaret for at udlægge vådområder, begyndte først på opgaven i 2016, som de har helt frem til 2021 at gennemføre. 

Han underbygger argumentet med, at tilskudsordningen til minivådområder først åbnede i 2018. Og at de allerførste anlæg samtidig først blev taget i drift ved årsskiftet.

Landbruget er med

Formanden slutter sit brev ved at understrege, at selvom landbruget måske endnu ikke helt er med, så er erhvervet godt med.

- Allerede sidste år var der givet endeligt tilsagn til projekter med en effekt på 284 tons kvælstof. Skovrejsningsordningen er overansøgt med næsten 100 procent. Kommunerne har allerede gennemført forundersøgelser på vådområdeprojekter, der kan levere en reduktion på ca. 850 tons kvælstof svarende til 85 procent af målet for vådområder. Og i år er der på nuværende tidspunkt 400 landmænd, der er klar til at ansøge om minivådområder, når ordningen åbner 1. marts, slutter formanden.

Læs hele brevet på www.lf.dk.