Regeringen og DF er enige om den målrettede regulering for 2020 og 2021

Med en tillægsaftale til aftalen om målrettet regulering fra januar 2018 præsenterer regeringen og Dansk Folkeparti den konkrete model for 2020 og 2021 og pejlemærker for, hvordan kvælstofudledningen kan nedbringes i de efterfølgende år.

Det er allerede besluttet, at den målrettede regulering skal sikre en reduktion i kvælstofudledningen til blandt andet fjordene på 3.500 tons i 2021.

Modellen for målrettet regulering i 2020 og 2021 vil som udgangspunkt svare til den model, som finder anvendelse i 2019, hvor Danmark inddeles i cirka 3.000 områder.

»I den nye aftale tages der hensyn til de store geografiske forskelle i jordens robusthed og miljøets sårbarhed. Det betyder, at der bliver forskel på, hvilke forventninger om kvælstofreduktion, landmændene bliver mødt med. Det skaber grundlaget for, at miljøbeskyttelsen kan forbedres samtidig med, at dansk landbrug fortsat kan konkurrere på det globale marked,« lyder det blandt andet i aftalen.

Den nye tillægsaftale indebærer, at landmændene bliver kompenseret for de efterafgrøder eller alternativer, som de frivilligt udlægger i den målrettede regulering i 2020 og 2021 med midler fra EU’s Landdistriktsprogram i stedet for statslige midler.

Regeringen oplyser yderligere i pressemeddelelsen at:

»Den tidligere regulering kostede landbrugserhvervet op mod én milliard kroner. Med den målrettede regulering vil indsatsen blive langt mere effektiv og kan, når den er fuldt indfaset i 2021, gennemføres for ca. 200 mio. kroner årligt.«

Udover den konkrete model for den målrettede regulering i 2020 og 2021 præsenterer tillægsaftalen pejlemærker for, hvordan regeringen og DF vil udvikle modellen mere i de efterfølgende år.

Ændringen af landdistriktsprogrammet ligger p.t. til formel godkendelse i EU-Kommissionen. Kompensation med EU-midler i stedet for nationale indebærer justeringer af modellen for målrettet regulering.

Snæver politisk aftale uden S

Da aftalen for målrettet miljøregulering blev indgået i januar 2018, var der ikke tale om en bred politisk aftale. Både Socialdemokratiet og De Radikale stemte dog for, da den målrettede regulering nogle måneder senere blev vedtaget i Folketinget.

Socialdemokratiet valgte blandt andet ikke at gå med i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, og denne gang er tillægsaftalen altså heller ikke blevet en del af et bredt forlig.

- Vi var med rigtig langt i forhandlingerne omkring den målrettede regulering. Så langt, at vi rent fysisk gav håndslag med ministeren (Esben Lunde Larsen, red.) på hans eget kontor, sagde Simon Kollerup, landbrugsordfører for Socialdemokratiet sidste år.

Fra Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen lød det:

- Vi har forsøgt også at forhandle med socialdemokraterne, så de kunne komme med i en aftale, men socialdemokraterne har selv meldt fra. Det viser for mig, at det er tomme ord, når socialdemokraterne melder ud, at de gerne vil landbruget, men når det kommer til det konkrete, så vil de ingenting.

Effektivt Landbrug har spurgt Socialdemokratiets landbrugsordfører Simon Kollerup om, hvorfor partiet heller ikke denne gang er med i aftalen, og om partiet overhovedet har haft muligheden for at gøre det, men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen inden deadline.

Forstå den målrettede regulering:

- I hvert af de 3.000 områder opgøres det, hvor meget kvælstofudledningen skal reduceres for at beskytte og forbedre både grundvandet og overfladevandet. Dermed tager miljøindsatsen udgangspunkt i den lokale virkelighed, er ræsonnementet. Der, hvor der er behov for at lave miljøforbedringer, vil der blive sat målrettet ind.

- Aftalen bygger videre på den allerede kendte ordning med målrettede efterafgrøder. En ordning, der som udgangspunkt var frivillig, men hvor der var risiko for at blive mødt med yderligere indsatskrav, hvis der ikke var nok, der ansøgte om at være med.

- Med den nye aftale er der mulighed for at vælge mellem efterafgrøder og seks andre virkemidler til at nedbringe udledningen af kvælstof. Det kan eksempelvis være braklægning, mellemafgrøder eller mindre brug af gødning.

- Landmænd, der frivilligt melder sig til at gøre en indsats, får kompensation. Hvis den nødvendige kvælstofreduktion ikke nås ad frivillighedens vej, vil landbruget derefter blive mødt af en obligatorisk forpligtelse uden at kunne få kompensation.

I alt forventes aftalen om målrettet regulering at reducere den mængde kvælstof, der ender i vandmiljøet, med 1.167 tons kvælstof i 2019 stigende til 3.500 tons kvælstof i 2021