Myndighedsudøvelsen er blevet magtfuldkommen

Af Lars Bertram, landmand i Sønderborg og Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige

Love og regler bliver alt for ofte skabt i et øjebliks folkelig ubalance, hvor kun én side af en sag vinder gehør.

I stedet for at basere sig på viden og fakta; i stedet for at have en rationel ballast, bliver reglerne og lovene vedtaget og myndighederne tildelt magt over danskerne på baggrund af ofte useriøse teoretiske overvejelser, der er præget af stemninger og holdninger.

Regler og love uden rationel ballast koster penge. De skævvrider konkurrenceforhold, lægger unødvendige restriktioner på erhverv og danskernes virkelyst, og i sidste ende nedbryder det folkestyret og det tillidsbaserede samfund.

Danske landmænd har længe kunnet mærke denne tendens, når de sammen med myndighederne skulle løse nye udfordringer.

Myndighedsudøvelsen er blevet useriøs og magtfuldkommen. Møder staten og myndighederne modstand ude i virkeligheden, truer man med politi og modtryk i stedet for at tilpasse regler og love til de faktuelle forhold.

Dyremishandling

Tag nu dyrevelfærd. Myndighederne kontrollerer med nidkærhed dyrevelfærden i de danske stalde. Blot det mindste: en gris, der halter, et sår eller lignende, dømmes hårdt mod med bøder og sanktioner i 10.000 kroners klassen.

I Mols Bjerge ser vi samme myndighed stå bag direkte grov dyremishandling, hvor dyr aktivt sultes til døde, fordi man berøver dem vilkår at kunne overleve under. Som en dyrlæge beskrev: ”Jeg har aldrig set noget lignende. Hvordan skal man dog have respekt for det”.

Havde en landmand gjort det samme, ville han blive fradømt retten til at have dyr. Hvis forholdene i Mols Bjerge kom for en dommer, ville Staten efter gældende lovgivning fradømmes retten til at holde dyr. Hvilken tillid tror man, det skaber til systemet?

Vandboringer

Eller truslen mod grundvandet. Landmænd beskyldes i et væk for at være en trussel mod grundvandet. Hvad er fakta på det? Ikke en eneste vandboring er lukket på grund af de sprøjtemidler, der bruges i nutidens landbrug.

Til gengæld er der lukket mange vandboringer på grund af årtiers brug af gammeldags sprøjtemidler på offentlige arealer, jernbanestrækninger osv. Her giver myndighederne per automatik landbruget skylden for sit eget svineri.

I praksis finder vandværkerne i dag det rene vand under landmændenes marker, der gennem årtier er dyrket med nænsom tildeling af sprøjtemidler efter velafprøvede og dokumenterede forsigtighedsprincipper.

Overløb

Eller kvælstoffet i de danske farvande. Her ved myndighederne godt, at omkring 90 – 95 procent af kvælstoffet kommer fra andre landes udløb til Østersøen, som danske landmænd intet kan gøre ved.

En del af de resterende procent sender myndighederne selv ud i havet med åbne øjne ved at tillade overløb og store udledninger fra offentlige rensningsanlæg. Selv hvis man lukkede al landbrug i Danmark, ville det altså ikke hjælpe nævneværdigt.

Men myndighederne fortier deres egne udledninger og overløb eller oplyser forkerte tal for derved at give andre skylden for svineriet.

Minkskandalen

I minkskandalen bruger myndighederne samme stil igen. Myndighederne nedlagde ulovligt et helt erhverv og skjuler, hvad de kan i sagen. Heldigvis er der insisterende danskere, der langsomt graver kendsgerningerne frem.

Og det må være det lys, vi ser i mørket. Magtfuldkommenheden blev med minkskandalen åbenlys for rigtig mange.

Ikke bare i landbrugserhvervet men længere ud i samfundet har mange fået øjnene op for, hvordan staten og myndighederne har fået for meget magt – og ofte misbruger den.

Det folkelige modpres skal komme nedefra. En bevægelse, der har som mål at politikerne skal bestemme mindre og danskerne meget mere selv.

Vi skal kæmpe for det tillidsbaserede samfund.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.