Modtaget fra læserne uge 18 Nord 2021

Spis dansk kød med glæde og god samvittighed

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Flere forretninger begynder nu at klimamærke deres fødevarer. Umiddelbart lyder det jo fornuftigt – at vi som enkeltforbruger kan tilgodese klimaet igennem vores valg af fødevarer. Og det er enkelt – du skal spise agurk, forsage kødet og helt glemme oksemørbrad.

Men er vores fødevarevalg helt så enkelt? Vi kan jo ikke leve af agurk alene.

Og her er det, at mærkningen går helt agurk. Mærkningen bygger på en klima-fødevaredatabase, som den grønne tænketank Concito har udarbejdet med støtte fra Salling-fondene. Kort om denne database kan siges: Ideen er god – udførelsen elendig.

Der er flere problemer:

1. Man har ikke en præcis oversigt over landbrugets udledninger og oplagring af CO2 og lattergas, og slet ikke så man kan dele belastning ud på enkeltfødevarer.

2. Klimaaftrykket på dansk oksekød er mindre end oksekød fra flere andre steder. Det fremgår ikke. Det vises heller ikke, når landbruget forbedrer sig.

3. Fødevarernes klimaaftryk opgøres pr. kg – og ikke i energienheder. Det er jo næringsstofferne, der er afgørende for fødevarernes værdi for forbrugeren. Hvis det kun var vægten, der betød noget, skulle vi jo alle sammen bare drikke vand og spise agurk.

4.  Prisen på varen er medvirkende i udregningen, så oksemørbraden bliver mere klimasvinsk end det hakkede oksekød.

Fødevarernes klimaaftryk må sammenlignes pr. næringsstofenhed og ikke pr. vægtenhed – ellers kommer man – som det også fremgår af Concitos oversigt – til at vise, at vandholdige produkter er de mest klimavenlige. Oksekødet bliver dermed taber og agurken vinder, for at sige det enkelt.

Blot et grotesk eksempel: Bouillonterninger er i Concitos opgørelse 14 gange så klimabelastende som færdig bouillon – så det betaler sig at tilsætte vand – både for klimaregnskabets skyld og for at få noget ud af terningen.

Opgørelserne er simpelthen for usikre til at bruge på enkeltvareniveau. Men vi ved, at dansk landbrugs fødevareproduktion er en af de mest klimavenlige i verden.

Derfor må konklusionen være: spis dansk mad med glæde.

--

Virksomhedens kondital

Af driftsøkonom Bent K. Christensen, Landbo Limfjord

Ligesom konditallet fortæller om iltoptagelse pr. kilo kropsvægt, så fortæller afkastningsgraden om, hvor meget du tjener, hver gang du har investeret en tudse.

5 procent for jord og 15 procent på dyr, det er to gode og ambitiøse mål for afkastningsgrader i jordbruget.

Gør det til en god vane at nå de tal år efter år. Så er du fit and propper eller på godt dansk: Smækker og lækker ud fra økonomiske kropsidealer.

Det forunderlige er, at du kan opnå de 5 procent i afkastningsgrad på vidt forskellige måder.

Hvis du har bundet 150.000 kroner pr. hektar planteproduktion, så vil målet om 5 procent kræve et resultat før renter på 7.500 kroner/hektar.

De 150.000 kroner er den bogførte pris på jorden plus din maskinsaldo. Hvis maskinhuset bugner, eller du har betalt for god bonitet, så har saldoen måske sneget sig op på 175.000 kroner pr. hektar. Dermed stiger dit krav fra 7.500 kroner/hektar til 8.750 kroner/hektar, hvis konditallet på pløjejord fortsat skal være 5 procent. Stiger dit resultat ikke, så vil afkastningsgraden falde til 4 procent.

Tilsvarende vil en saldo på 140.000 kroner pr. hektar planteavl svare til 7.000 kroner/hektar inklusive EU-støtte, men med betaling af diesel, løn, vedligehold og afskrivninger.

Prøv at lave et tilsvarende regnestykke for din stald.

Afkastningsgraden fortæller om, hvordan du forrenter den kapital, du har bundet i hvert enkelt forretningsområde. Din egen tid bliver regnet med. For en fuldtids landmand bliver der regnet med en årsløn på 450.000 kroner. Det svarer til en direktørløn på 37.500 kroner om måneden alt inklusiv.

Hvis din afkastningsgrad er højere end din rente, er det fornuftigt at låne penge. Det skal være gennemsnitsrenten på de penge, du låner. Mind dig selv om, at renten er ikke for høj. Det er afkastningsgraden, som er for lav.

Løbeskoene eller fitnesscenteret er den klassiske plan til at forbedre konditallet; eller hæve det økonomiske udbytte. Slankekur kan være en anden vej. Både konditallet og afkastningsgraden er brøker, hvor kropsvægt og kapitalbinding står under brøkstregen. Hvis du kan gøre nævneren for neden mindre, så forbedre du brøken.

Med andre ord vil en god (stor) investering kaste sin skygge på din afkastningsgrad.

Husk blot, at det er bare altid sjovere at få 2 procent af 100.000 kroner end 3 procent af 50.000 kroner. I virkelighedens verden er det ulempen ved arbejde med afkastningsgrader.

Læs også