- Er L&F interesserede i at løse problemet med kronvildtskader?

Af Landsformand Knud Marrebæk, Dansk Land- og Strandjagt 1991

Dansk Land- og Strandjagt (DLS) mener ikke at Landbrug & Fødevarer reelt er interesseret i at løse de stigende problemer med kronvildtskader som flere landmænd oplever på deres marker i Djursland, Vestjylland og andre steder. 

I takt med den stigende bestand af kronvildt, begynder flere landmænd nu i frustration at vildtsikre deres marker med elhegn. 

Hegn er ikke en fremtidssikret løsning imod kronvildt. Hegn flytter bare problemet over til naboen. De sidste 15 år er udbyttet på kronvildt gået fra cirka 4.400 til cirka 9.600, og for dåvildt er udbyttet gået fra cirka 4.400 til cirka 10.300. Altså mere end fordobling for begge arter. 

DLS mener ikke, at lokale jagttider på kronkalve og kronhinder bliver udnyttet fuldt ud inden for rammerne af, hvad de generelle jagttider giver muligheder for, for eksempel med muligheden for skumringsjagt på op til en time før solnedgang og op til en time efter solnedgang. 

Langt de fleste lokale jagttider på kalve slutter endvidere den 31/1 selvom de generelle jagttider på kronkalve er sat til 29/2. Det er helt forkert, at de generelle jagttider ikke udnyttes, og at skumringsjagt på både hinder og kronkalve ikke udnyttes i videre udstrækning senere på året i problemområderne.

L&F holder fast

Selvom der er stigende problemer med kronvildt for deres medlemmer, holder L&F fast i sin beslutning fra 2016 igennem Vildtforvaltningsrådet (VFR) om indstilling af arealkrav for kronhjorte med en hjort for hver påbegyndt 100 ha og for dåvildt en dåhjort for hver påbegyndt 50 ha til Miljøministeriet. 

Indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet om arealkrav er bortfaldet to gange af Miljøministeriet. Første gang af en blå regering i 2016 og anden gang i 2021 af en rød regering. 

Alligevel fastholder L&F sin beslutning om at støtte arealkrav. VFR mener i øvrigt, at arealkravet isoleret set ikke kan indfri målsætningerne for kronvildtforvaltningen, men snarere har til formål at hæmme »de brodne kar«, som VFR mener driver uetisk jagt. 

Det skal fremhæves her, at der ikke er tale om ulovlig jagt, men udelukkende om hvem VFR mener har ret til at nedlægge hjorte. 

Hvis man antog, at arealkrav blev en del af forvaltningen, og man vil nedbringe bestanden af kronvildt de steder, hvor bestanden er blevet for stor, vil afskydningen af hundyr (hinder) blive for stor i forhold til handyr (hjorte). 10 hjorte på 1000 ha forslår ingenting. Kronvildtets adfærd er, at de opholder sig i skovene om dagen, og når de kommer ud og fouragere(spiser), er det på de nærliggende marker.  Arealkrav vil kun medvirke til at skævvride kønsfordelingen negativt mellem hundyr og handyr. 

Værditab

DLS kan oplyse, at arealkravet ikke kan gennemføres inden for den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov, der ikke indeholder en bemyndigelse til, at ministeren kan udstede regler om arealkrav på kron- og dåhjorte. Arealkravet kan således ikke gennemføres uden en lovændring. Indførelse af arealkrav vil være at betegne som et intenst indgreb i ejendomsretten uden fuldstændig erstatning. Mange ejendomme vil kunne dokumentere et værditab i form af mindre jagtlejeindtægter.

I 2019 og 2020 har lokalforeningen DLS Thy-Mors under landsforeningen Dansk Land- og Strandjagt, forgæves bragt spørgsmålet om arealkrav med de problemstillinger, som DLS her redegør for, op på LandboThy’s generalforsamling. Inden de fusionerede med landboforeningerne Limfjord og Lemvig til Fjordland, som det hedder i dag. 

Men bestyrelsen i LandboThy ønskede ikke at bringe to vigtige spørgsmål med videre til primærbestyrelsen i L&F, hvor man drøfter forhold, der vedrører landmænd og lodsejernes ejendomssikrede jagtret, og at arealkrav på hjorte kun vil føre til stigende markskader. 

Tværtimod så går Landbothys bestyrelse ind for L&F’s forslag om arealkrav. Derfor virker det kun som en syltekrukke, når repræsentanter fra lokale/regionale foreninger og L&F mødes med landmænd, der oplever stigende markskader på deres ejendomme.

De kommende Naturnationalparker og EU’s mål om 30 procent beskyttet natur – heraf 10 procent strengt beskyttet – både på land og på vand, hvad skal der ske med jagten der. Der er lagt op til, at krondyrene kan yngle i fred og med frit slag mæske sig i landbrugsafgrøder. 

Det virker besynderligt, at Landbrug & Fødevare arbejder for arealkrav, mens medlemmerne oplever store problemer med stigende markskader, og fremtiden kun vil forværre problemet.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.