SIDSTE ÅR VAR, set i et historisk perspektiv, ganske glimrende for landets økologer. Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter var nemlig med 2,3 millioner kroner i gennemsnit 0,9 millioner kroner højere end i 2021. Det betyder, at 2022 gav danske økologer det bedste resultat nogensinde set som gennemsnit. Alligevel siger en af landets helt store planteavlere nu stop, dropper økologien og lægger om til konventionel produktion på Elsnab Landbrugs 1.100 hektar jord.