I DE GODE, gamle dage, der var der sgu noget ved det, vil nogen måske mene. Også i landbruget. Det var dengang, der var husmænd og gårdmænd til, som kunne skændes, så det bragede. Det var de store mod de små. Det var »småt er godt« mod »effektivitet«. Det var en kamp om livsstil. Men efter husmand Peder Thomsens »servietaftale« i en bus i Kina med landboformand Peter Gæmelke, og et rivegilde i Familielandbrugets bestyrelse, formede sig det, vi i dag kender som Landbrug & Fødevarer. En strømlinet organisation, hvor alle kanter er slebet.
FACADEN PÅ AXELBORG er således poleret. Og tidligere tiders trakasserier i erhvervet foregår nu mellem Bæredygtigt Landbrug og L&F. Det er ikke en kamp mellem store og små. Måske snarere tværtom. Nutidens ideologiske kamp mellem store og små landbrug synes snarere at komme til at stå mellem det danske industrilandbrug og den nye, polske EU-landbrugskommissær Janusz Wojciechowski.
HER ER NEMLIG en magtfuld EU-kommissær, der tilsyneladende ønsker sig en udvikling, hvor der værnes om de små landbrug. Og til det formål bringer han EU’s Green Deal i spil. Og han postulerer, at intensiv landbrugsproduktion, som vi kender den i Danmark, Holland og andre nordeuropæiske lande, ikke er bæredygtig.
DEN SLAGS MELDINGER er ideologiske. Ligesom dengang Peder Thomsen & Co. argumenterede for, at småt var godt og stort var skidt. Videnskab er det i hvert fald ikke. Det er næppe heller sund fornuft. For moderne landbrugsproduktion, som skal tage skridt ind i en ny, digital tidsalder, og som har et ubønhørligt krav om at reducere sin miljøbelastning, skal kunne løfte de påkrævede investeringer.
DET MÅ SÅLEDES være miljøbelastningen pr. produceret enhed, der er interessant. Ikke om en gård har 40 malkekøer eller 400. Eller om der står 50 eller 500 årssøer i svinestalden på den enkelte gård. Vi må dog konstatere, at der bliver noget op ad bakke at få Janusz Wojciechowski med på den vogn.
MÅSKE SKAL VI igen have trukket Peter Gæmelke af stalden og ud i en bus. Ikke i Kina, men rundt på de danske landeveje, hvor han kan vise vores polske ven, hvor meget den moderne, danske landbrugsproduktion taler ind i tidsånden med alle sine grønne krav. Der er muligvis ingen, slet ikke Janusz Wojciechowski egen landbobefolkning, der gør det ligeså godt som Peter Gæmelke og hans danske landmandskolleger.