HOS DE RADIKALE hænger man i disse dage sit beskidte vasketøj til skue for en måbende og stærkt underholdt offentlighed. En hånd på et lår har vokset sig til en veritabel sexisme-snebold for partiets top. Og minsandten om ikke den detroniserede partiformand Morten Østergaard også skulle have taget sin partifælle Ida Auken på røven i en brandert. Det siger Auken i hvert fald. Og i den familie står man ved sit ord.