Ny lovgivning pr. 1. januar 2026: Medicin ordineret til heste skal også indberettes til VetStat
Der er nye krav til din dyrlæges indberetninger fra 2026. Som følge af EU’s veterinærlægemiddelforordning udvides indberetningsforpligtelsen til VetStat til også at inkludere receptpligtig medicin til heste fra 1. januar 2026.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
VetStat er Danmarks nationale veterinærlægemiddelregister, og dyrlæger er forpligtet til at indberette medicinforbrug til produktionsdyr, jævnfør § 35 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr. Det er denne indberetningsforpligtelse, der fra 1. januar 2026 vil blive udvidet til også at inkludere heste.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i nyhedsbrevet »Faglige nyheder til dyrlæger«.
Her oplyses det endvidere, at indberetningsforpligtelsen til VetStat omfatter anvendt eller udleveret receptpligtige lægemidler, hvilket dermed også inkluderer brug af vacciner og lægemidler på udleveringstilladelse. Medicinforbruget til heste skal fra 1. januar 2026 indberettes til VetStat, uagtet hestens konsumstatus.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
17. oktober 2026
9 min · I går
Usikre kvælstoftal presser markplanerne, og partier åbner for udsættelse. Samtidig falder andelen af økologisk og velfærdsmærket svinekød hos Coop.
Effektivt Landbrugs Business-redaktion samler op på de vigtigste nyheder på det seneste og vender blikket mod den kommende tid, der ser ud til at byde på mere geopolitisk uro og et nøgleregnskab fra Danish Crown.