Antallet af slagtede svin falder fortsat

De samlede antal slagtninger for svin under 110 kg i uge 1-16 i år er faldet med 8,6 procent i forhold til samme periode sidste år.

Samtidig ser det ud til, at der fortsat slagtes ud i avlsdyrene, idet svin over 110 kg, som typisk regnes for at være søer og orner, er steget med 57,3 procent, når det sammenlignes med samme periode sidste år.

Sammenlagt er der tale om et fald på 6,4 procent i antallet af slagtede svin i uge 1-16 i år sammenlignet med samme periode sidste år, fremgår det af Markedsnyt for Grisekød fra Landbrug & Fødevarer.

I ugerne 14, 15 og 16 var antallet af slagtede svin over 110 kg henholdsvis 14.264, 16.828 og 15.153 styk, mens antallet af slagtede svin under 110 kg var henholdsvis 240.300, 294.567 og 289.474 styk oplyser L&F, der baserer tallene på indberetninger til Klassificeringskontrollens slagtedatabase..

Læs også