Selvom priserne på sojaskrå fortsætter med at stige, kan argentinske farmere se det ugentlige salg stige i samme takt.
Det skriver Agromarkets chefanalytiker John Jensen i en markedsupdate.
Sidste måned har farmernes salg af sojabønner rundet 1 mio. ton.
- Dermed sikrer farmerne sig en god indtægt, og det er noget, som de også har brug for efter sidste års katastrofeavl på kun 40 til 50 procent af normalen med priser, der lå lavt, fordi en stor avl fra Brasilien pressede priserne ned, skriver John Jensen.
Avlen i Brasilien og Argentina bliver også en rekordavl i år. I modsætning til sidste år, er det dog denne gang Argentina, der redder den samlede avl med næste dobbelt så stor produktion som sidste år. Avlen i Brasilien falder lidt, blandt andet på grund af vejret, men samlet set er fremgangen i Argentina noget større end tilbagegangen i Brasilien.