De fleste noteringer for slagtesvin er stabile i Europa
Mens de fleste slagtesvinenoteringer i Nord- og Centraleuropa bevæger sig sidelæns, fortsætter noteringerne i Frankrig og Spanien med at falde, oplyser Danske Svineproducenter i nyhedsbrev.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
- De sæsonmæssige skift i efterspørgslen fra sommeren normaliseres, efterhånden som feriegæster vender tilbage til deres hjemlande, konstaterer Danske Svineproducenter i nyhedsbrevet Rundt i Europa.
- Dette forklarer den stabile markedssituation i Nord- og Centraleuropa og den faldende pristendens i Sydeuropa, tilføjer Danske Svineproducenter.
I Tyskland er udbud og efterspørgsel fortsat i balance. Noteringerne er udover i Tyskland også uændrede i Belgien, Holland og Østrig.
Faldet i Frankrig aftager
- I Frankrig aftog det kraftige prisfald i de foregående to uger. Efterspørgslen plejer at stige i Frankrig i september, når skolerne igen starter.
- I Spanien er den gennemsnitlige slagtevægt også steget, og noteringen faldt med korrigerede 3 cent (23 øre).
Derimod steg den italienske pris igen og trodsede trenden i resten af Europa.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.