AgroMarkets udsendte torsdag morgen et klart købssignal: Landmænd bør dække hele gødningsbehovet til 2026 nu. Anbefalingen gælder alle typer – kvælstof, NPK, PK og flydende.

- Vi anbefaler 100 procent afdækning af hele forbruget til 2026 på alle typer af gødning, skriver AgroMarkets.

Der er bredt udvalg i markedet, dog lidt snævrere for flydende varer. Levering sker hen over sommeren og kræver både plads og likviditet.

Ifølge AgroMarkets er der risiko for stigende priser. Der er god omsætning, og producenterne kan gennemføre prisstigninger. Dertil kommer højere told på russisk gødning og risiko for eskalering i krigen i Ukraine.

- Vi ønsker at eliminere denne risiko, fastslår AgroMarkets.

Også de aktuelt lave energipriser taler for køb nu.

Finans