Skal stabilisere markedet: Kina vil skære en million søer væk
Overskud i svineproduktionen presser priserne i Kina, og nu griber myndighederne ind.

Arkivfoto: Tenna Bang
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Kinas svineindustri står foran en markant nedskæring: Antallet af avlssøer skal reduceres med omkring én million dyr, svarende til godt 2 procent af bestanden.
Det beretter mediet Pigprogress og henviser til Bloomberg.
Målet er at dæmpe overproduktionen og stabilisere de faldende priser, skriver Bloomberg.
Ifølge officielle tal lå soebestanden på 40,4 millioner ved udgangen af juni 2025, et resultat af flere års politisk fremme af svineproduktionen.
Siden da er prisen for slagtesvin styrtdykket til under 14 RMB (12,55 kroner) pr. kilo i begyndelsen af august mod omkring 20 RMB (17,93 kroner) året før.
Brancheorganisationen CAAA har indkaldt til møde om, hvordan reduktionen kan gennemføres. Fokus bliver også at bremse spekulativ »sekundær opfedning« samt at stramme kontrollen med slagtevægte.
Initiativet er i tråd med ministeriets tidligere varsler om at begrænse kapacitet og foderforbrug – blandt andet for at mindske afhængigheden af sojaimport fra USA.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































