Lavere temperaturer giver flere grise i Europa. Samtidig betyder den kinesiske told, at eksporten af både delstykker og udbenede varer til Kina er gået ned, så priserne er generelt under pres.

- Det er et voldsomt stemningsskift, vi har set i løbet af de seneste to uger. At der er flere grise i Europa, er ikke nogen overraskelse. Det ser vi ofte på den her årstid, men det er virkelig uheldigt, at de kommer samtidig med den uro, der blev udløst af den kinesiske told, siger Per Fischer Larsen, der er salgsdirektør i Danish Crown.

Det er først og fremmest delstykker med ben – altså skinker og forender - der er under pres på priserne. Efter en lang periode med en god balance i markedet, er der nu flere varer tilgængelige, og det trykker priserne.

- Det er ingen tvivl om, at indkøberne lige nu sidder med en følelse af, at de har alle trumferne på hånden. Vi kæmper for hver eneste cent på prisen, og med de priser vi ser på både oksekød og kylling i øjeblikket, kan vi også håbe at forbrugerne nu i højere grad vil vælge grisekød, når de står ved køledisken, siger Per Fischer Larsen.

Slagtesituation

Med tilmeldingen tæt på prognosen og fuld udnyttelse af slagtekapaciteten er antallet af udsatte grise reduceret til 60.000.

Ifølge planen forventes yderligere nedbringelse i næste uge, så knap 30.000 skubbes til uge 40. Søerne er stort set slagtet op.

Finans