Danmarks Statistiks grisetælling viser, at den samlede bestand pr. 1. juli 2026 var 2,5 procent større end året før og 1,6 procent større end ved apriltællingen.

Det beretter L&F i en pressemeddelelse.

Fremgangen dækker dog over en svagere avlsbestand. Antallet af drægtige søer faldt med 0,6 procent på årsbasis og 2,2 procent siden april. Det er første gang i længere tid, at bestanden af drægtige søer ligger under niveauet året før.

Samtidig steg antallet af pattegrise med 0,8 procent, fravænnede svin under 50 kg med 2,3 procent og slagtesvin over 50 kg med 6,3 procent.

Den markante vækst i de tunge slagtesvin skal dog ses i lyset af, at et betydeligt antal slagtegrise var udsat på tællingstidspunktet.

Finans